Gå til hovedindhold

Kredsretten løslader 36-årig drabssigtet mand i Qaqortoq

Den 36-årige mand der tidligere i år meldte sig selv for at have begået et drab er blevet løslad grundet manglende gennembrud i efterforskning af sagen.

Kujalleq Kredsret har onsdag besluttet at løslade en 36-årig mand, der i februar i år meldte sig selv til politiet og tilstod at have begået et drab. Det oplyser Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Politiet sigter mand for drab: Trækker tråde til sag fra 2021

Manden er fortsat sigtet i sagen og har været tilbageholdt siden februar.

Politiet indledte straks en drabsefterforskning, efter mandens henvendelse, hvor der blandt andet er blevet gravet nær Vatikanbakken i Qaqortoq, ligesom der er blevet søgt efter spor med hunde i området.

Ingen afgørende spor

Efterforskningen har dog indtil videre ikke ført til et gennembrud, og Kujalleq Kredsret besluttede derfor onsdag at løslade den 36-årige mand.

-Vi efterforsker stadig sagen og mangler fortsat nogle undersøgelser, der kan bringe os nærmere en afklaring. Men indtil videre har vores efterforskning ikke i tilstrækkelig grad kunne understøtte den sigtedes forklaringer, og kredsretten har derfor vurderet, at mistankegrundlaget er for spinkelt til at opretholde tilbageholdelsen. Derfor bliver manden nu løsladt, siger Politikommissær Malik Sandgreen, der er leder af efterforskningssektionen.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER