debat

Konservative: Trist udmelding

Den konservative grønlandsordfører Rasmus Jarlov kalder Vittus Qujaukitsoqs påstande 'underlige'

Offentliggjort

Som en af de første danske politikere tager den konservative Rasmus Jarlov skarpt afstand fra Vittus Qujaukitsoqs udtalelser i Politiken i dag.

- Meget trist udmelding fra det grønlandske selvstyre, skriver Rasmus Jarlov (K) på sin facebook-profil.

LÆS: Vittus truer både Danmark og USA

Fiskeripolitikken
Han har delt Jyllands-Postens gengivelse af Politikens interview. I den forbindelse skriver han videre:

- Det er ikke rigtigt, at Danmark forsøger at køre hen over Grønland i udenrigspolitikken.

- Den danske regerings eneste interesse i eksempelvis fiskeriforhandlingerne er at varetage Grønlands interesser, mener den konservative grønlands- og forsvarsordfører.

LÆS: Danske politikere tavse

'Rabat på 100%'
Han han kalder også påstanden om, at Grønland bliver snydt for penge af amerikanerne, for 'underlig'.

- Grønland bidrager slet ikke til Forsvaret, De har ikke engang værnepligt, hedder det i opslaget.

LÆS: Sådan skal friheden finansieres

- Så når grønlandske politikere taler om, at Danmark har fået rabat på forsvarsudgiften på grund af Grønland, så skal man være klar over, at Grønland selv har fået 100% rabat, lyder bredsiden fra den konservative politiker.

Powered by Labrador CMS