Kommune Qeqertalik sætter budget på plads

Anlæg indenfor børneområdet bliver i det nye år prioriteret i kommunen, hvor projektering af en børnehave i Qeqertarsuaq blandt andet igangsættes.

Kommunalbestyrelsen i har skrevet under på budgetaftale for 2023 med et forventet overskud på 18 millioner kroner. Kommune Qeqertalik

Hele kommunalbestyrelsen i Kommune Qeqertalik takker ja til flere aktiviteter på børne- og ungeområdet og fremskynder anlægsarbejdet på området under deres møde torsdag den 24. november.

Kommunalbestyrelsen i Qeqertalik har underskrevet kommunens budget for 2023, der viser et forventet overskud på 18 millioner kroner.

Kommune Qeqertalik har været økonomisk udfordret de sidste tre måneder af 2022, da kommunen har måttet lave ansættelsesstop og droppe al unødig aktivitet året ud grundet et overforbrug på 20 mio. kr. i socialforvaltningen i kommunens to byer.

Men kommunen ser lyst på fremtiden medderes kommende budget.

Budgettet ser således ud:

  • Forventet overskud: 18 mio. kr.
  • Indtægter: Lige knap 600 mio. kr.
  • Drift og anlæg: 595,8 mio. kr.
  • Deraf er anlægsbudgettet: 54,9 mio. kr.

I forslaget til budgettet for 2023, som kommunalbestyrelsen har behandlet og godkendt torsdag den 24. november fremstår det endvidere, at kommunen forventer at have en likviditetsbeholdning på 27 millioner kroner pr. 31. december 2023.

Børne- og ungeområdet prioriteres

Kommunalbestyrelsen i Kommune Qeqertalik har i deres forhandling om budget og overslagsårene prioriteret børne- og ungeområdet hvad angår anlæg og aktiviteter.

Det har kommunalbestyrelsen sagt ja til:

  • 15 mio. kr. i 2023 til bygning af minihal i Niaqornaarsuk
  • Fremrykning af projektering og anlæg af ny børnehave i Qeqertarsuaq
  • Fremrykning af kunststofgræsplæne i Kangaatsiaq for 1 mio. kr.

Udover det er der afsat penge til, at kommunen kan begynde en opgradering og renovering af folkeskolerne i Attu ved Kangaatsiaq og Ikamiut ved Qasigiannguit, mens projektering af en ny børnehave i Qeqertarsuaq også kan startes.

- Det er således resultatet af konkrete forhandlinger. Det er meget glædeligt at vi alle sammen godkendte budgettet, siger borgmester Ane Hansen (IA) i forbindelse med underskrivelse af budgettet.

Powered by Labrador CMS