Kommune Kujalleq: Forslag om ophævelse af rygeforbud stemt ned
Et klart flertal stemte ned på Bentiaraq Ottosens forslag om ophævelse af rygeforbud i Kommune Kujalleq
Der bliver ikke ændret af forbuddet for rygning under arbejdstiden i Kommune Kujalleq og kommunens alle instanser.
Kommunalbestyrelsesmedlem Bentiaraq Ottosen (A) fremstillede et forslag om ophævelse af rygeforbuddet, som var på dagsordenen torsdag.
Men et flertal stemte imod forslaget, oplyser Kommune Kujalleq til Sermitsiaq.AG.
I forslaget skrev Bentiaraq Ottosen blandt andet, at forbuddet strider mod menneskerettighederne. I afslaget begrundes det, at menneskerettighederne ikke er blevet overtrådt.
Læs: Rygning: 'Forbuddet er i strid mod menneskerettighederne'
Savner åbenhed
- Jeg tager afgørelsen til efterretning, siger forslagsstiller Bentiaraq Ottosen til Sermitsiaq.AG.
Han er dog glad for, at der blev debatteret om emnet.
- Jeg har manglet en diskussion om rygeforbuddet, derfor er jeg godt tilfreds med, at der er blevet diskuteret om det, på trods af, at forslaget blev stemt ned. For jeg har savnet åbenhed i sagen, fremhæver han.
Men der er stadig huller i reglerne, siger han.
- For eksempel kan man blive påpeget fra kollegaerne, hvis man nu lugter af røg, selv om man ikke har røget. Der mangler klar regelsæt, hvor der står, om hvornår man kan få en advarsel. Hvad vil der ske i for eksempel i frokostpausen, hvis man bliver set ryge?, spørger han.
Det har ikke været muligt for Sermitsiaq.AG at få kommentar fra borgmester Kiista P. Isaksen (S).
Læs: Forslag om at ophæve rygeforbuddet i Kommune Kujalleq