Kommune isolerer ældre - stop for besøg

Alle alderdomshjem i Qeqqeta Kommunia er lukket for besøg, og ældre bør begrænse deres brug af busser, lyder det fra Qeqqata Kommunia.

Pårørende kan ikke besøge beboere på aldersdomshjem i Qeqqata Kommunia. Tiltaget er sat i værk for at beskytte de ældre mod smitte med coronavirus.

- Det betyder, at man ikke længere kan besøge de ældre på alderdomshjemmene. De ældre vil heller ikke komme ud af alderdomshjemmene. Dog kan de godt komme lidt ud, så længe de er foran alderdomshjemmet sammen med personale, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

- Vi beder kraftigst familien og andre pårørende om at respektere det, lyder det fra kommunen.

I øjebikket er der kun konstateret smitte med coronavirus i Nuuk, men kommunaldirektør i Qeqqata Kommunia, Juliane Henningsen, fortæller, at beslutningen er truffet for at være på forkant med udviklingen:

- Vi gør det for at styrke vores indsat mod spredning af virus og beskytte de ældre yderligere. Vi har fået tilbagevendende forespørgsler om besøg på alderdomshjemmene, men nu lukker vi helt for at beskytte de ældre.

Digitale løsninger skal forhindre ensomhed

Kommunaldirektøren fortæller, at kommunen arbejder på at stille nogle digitale løsninger til rådighed for beboerne på alderdomshjemmene. De skal hjælpe de ældre med at opretholde en god kontakt til pårørende, så længe de ikke kan få besøg.

Kommunen vil også opfordre ældre borgere over hele kommunen til at bruge busser så lidt som overhovedet muligt for at mindske faren for smitte:

- Vi ordfordrer til, at familiemedlemmer til de ældre skal fortælle dem, at de skal holde op med at køre med bussen unødvendigt, skriver kommunen.

Powered by Labrador CMS