Kommunalbestyrelse kræver svar om Kangerlussuaqs fremtid
Qeqqata Kommunia har lagt pres på Naalakkersuisut for at komme med en melding til borgerne i Kangerlussuaq om, hvad de kan forvente af fremtiden, når de nye atlantlufthavne åbner, siger borgmester.
Fagforeningen SIK forlanger svar fra politikere på, hvad arbejderfamilierne i Kangerlussuaq skal forvente, når den nye atlantlufthavn i Nuuk tages i brug om forventet to år.
Flytningen af atlanttrafikken fra Kangerlussuaq til Nuuk vil ifølge beregninger koste et betragteligt antal arbejdspladser i Kangerlussuaq Lufthavn, som er den største arbejdsplads i bygden.
Hos Qeqqata Kommunia siger borgmesteren, at kommunen har svært ved at give borgerne en klar melding om fremtiden, fordi Forsvaret og Naalakkersuisut fortsat forhandler om lufthavnens fremtid:
- Det er meget begrænset, hvad vi kan gøre som kommune. Fordi vi ikke ved, hvad Naalakkersuisut og Forsvaret vil aftale endnu, kan jeg derfor ikke sige, hvad borgerne i Kangerlussuaq kan forvente i fremtiden, udtaler Malik Berthelsen (S), borgmester i Qeqqata Kommunia, i en skriftlig kommentar til Sermitsiaq.AG.
Regner med svar
Han siger, at kommunalbestyrelsen har krævet svar fra Naalakkersuisut i sagen:
- Vi har fra kommunalbestyrelsen stillet krav til Naalakkersuisut, om at de skal fortælle borgerne, om hvad der skal ske med Kangerlussuaq. Og jeg regner med, at Naalakkersuisut vil gøre det i den kommende tid, lyder det fra borgmesteren.
Det er officielt meldt ud, at Forsvaret ønsker en 2.500 meter bane, men det er ikke meldt ud, i hvilken udstrækning, der skal være civil lufttrafik - herunder om det fortsat skal være muligt at lande med atlanttrafik i Kangerlussuaq.
I en rapport fra 2018 undersøgte det rådgivende ingeniørfirma Rambøll fem scenarier om Kangerlussuaqs fremtid. Overordnet vurderede Rambøll, at hvis projekterne i Nuuk og Ilulissat blev realiseret, vil der være omkring 6 procent af de nuværende passagerer i Kangerlussuaq tilbage.
Trafik kan falde drastisk
Fra flere hundredetusinde passagerer om året vil antallet af passagerer falde til omkring 20.000 rejsende årligt, lød forudsigelsen i rapporten, der var baseret på trafiktal fra 2016.
I Qeqqata Kommunia håber borgmesteren på, at Kangerlussuaq trods forventet nedgang fortsætter som atlantlufthavn og ikke ændres til en såkaldt regional lufthavn:
- Det vil være dumt, hvis der tænkes at bruge en eksisterende lufthavn på 2800m med mange muligheder, som kun en regional lufthavn. Naalakkersuisut har heldigvis fortalt, at Forsvaret har mindst brug for en 2500meter lufthavn, og den kan bruges af civile. Jeg har derfor forhåbninger om, at den vil kunne bruges af atlantfly i fremtiden, udtaler Malik Berthelsen.
Han mener, at der er gode muligheder for at udvikle turismen og forskning i Kangerlussuaq, men at usikkerheden om fremtiden betyder, at der holdes igen med nye investeringer.
- Vi er også trætte
Spørgsmål: Selvom der fortsat vil være mulighed for atlanttrafikken vurderes den ifølge Rambølls rapport fra 2018 at blive minimal og en lang række borgere i bygden må forventes at miste deres job eller blive tilbudt at flytte. Hvordan vil I som kommune hjælpe de borgere?
- Jeg kan ikke svare på det, da man ikke ved, hvor borgerne skal flytte hen, og der er ikke klarhed om, hvor meget Kangerlussuaq skal bruges endnu, udtaler Malik Berthelsen.
Spørgsmål: Hvad vil du gerne sige til borgerne i Kangerlussuaq om fremtiden?
- Jeg kan sige, at vi også er trætte af at vente på at blive oplyst af det offentlige, skriver Malik Berthelsen videre.
Sermitsiaq.AG har i sidste uge anmodet naalakkersuisoq for infrastruktur Erik Jensen (S) om et interview om kritikken fra SIK, men han er ikke vendt tilbage indenfor deadline til denne artikel.