SIK efterlyser svar: Hvad skal der ske med familierne i Kangerlussuaq?

Når de nye lufthavne tages i brug om to år, forventes en stor del af flytrafikken at forsvinde fra lufthavnen i Kangerlussuaq, og hvad skal der så ske med familierne i den store bygd, spørger SIK formand Jess G. Berthelsen.

Hvad skal der ske med de mange familier i Kangerlussuaq, når den nye lufthavn i Nuuk tages i brug om forventeligt to år, vil Jess G. Berthelsen gerne vide.

Fagforeningsformand Jess G. Berthelsen går nu ind i debatten om Kangerlussuaqs fremtid. Bygden kan se frem til store forandringer, når den nye lufthavn i Nuuk forventeligt tages i brug i efteråret 2024.

Derved forventes hele atlanttrafikken at overgå til Nuuk, og det er endnu uafklaret, i hvilken form Kangerlussuaq skal videreføres, og det er derfor også uklart, hvor mange medarbejdere der vil være brug for i og omkring lufthavnen.

Derfor må politikerne nu på banen og komme med svar på, hvordan de 475 borgere i Kangerlussuaq skal forholde sig, mener formand for fagforeningen SIK:

- Siden dengang man begyndte at planlægge de nye landingsbaner for 5 år siden, har vi alle vidst, at der vil blive ændringer for deres liv i Kangerlussuaq. Alligevel har vi endnu ikke hørt, hvad man har tænkt sig at gøre ved arbejderfamilierne i Kangerlussuaq.

Narsarsuaq nedskaleres

- Dette har vi spurgt om flere gange til politikerne, men har endnu ikke fået konkret svar, udtaler Jess G Berthelsen i en pressemeddelelse.

Indtil videre er det blevet offentliggjort, at det danske forsvar ønsker at beholde en 2.500 meter landingsbane i Kangerlussuaq. Naalakkersuisut forhandler med Forsvaret om betingelserne for at drive den militære landingsbane. Derudover skal politikerne på et tidspunkt tage stilling til, om Kangerlussuaq skal være en civil regional lufthavn, eller om der også fortsat skal være mulighed for civil atlanttrafik.

I bygden Narsarsuaq står borgere og medarbejdere i en lignende situation. Her har Naalakkersuisut dog allerede meldt klart ud, at landingsbanen vil blive omdannet til en heliport, når lufthavnen i Qaqortoq er bygget.

Ifølge beregninger fra Rambøll kan nedskaleringen af lufthavnen medføre, at så få som 21 borgere vil blive tilbage i bygden mod omkring 138 i 2021.

Også spørgsmål i Inatsisartut

Med hensyn til Kangerlussuaq mener Jess G. Berthelsen, at borgerne har krav på svar:

- Mest af alt vil de gerne høre, hvad der ligger af planer for dem selv. Såfremt man fortsat ønsker at have dem som ansat, hvor skal de arbejde? Hvis de bliver tilbudt arbejdet i en anden by, hvor skal de så arbejde? Vil der være et sted, hvor de kan bo? Får børnene en skole eller børnehaveplads. Partnerne tænker det samme, vil der der også være et arbejde for os, spørger fagforeningsbossen.

Sagen har også politisk bevågenhed i Inatsisartut, hvor Naleraqs Paneeraq Olsen for nyligt har sendt en stribe spørgsmål om sagen til Naalakkersuisut.

- Borgerne har behov for at vide hvad der venter dem i fremtiden for at planlægge derfra, skriver Paneeraq Olsen i begrundelsen for sine spørgsmål, som der endnu ikke er kommet svar på.

Powered by Labrador CMS