Kollega om Kelly Fraser: Hun var højt elsket blandt oprindelige folk

Det canadiske musikmiljø sørger over tabet af Kelly Fraser, der juleaften tog sit eget liv som 26-årige

Det canadiske musikmiljø er chokeret over Kelly Frasers død. Det gælder ikke mindst de musikere, der selv er oprindelige folk.

Jerilynn Webster a.k.a. J.B. the First Lady, er en hip-hop musiker fra Nuxalk and Onondaga nationerne.

- Kelly var så elsket i vores oprindelige folks samfund, siger hun til CBC.

Familien bekræftede mandag, at Kelly Fraser har taget sit eget liv juleaftensdag.

- Kelly led af post-traumatisk stress i mange år som følge af barndomstraumer, racisme og vedholdende netmobning, hedder det ifølge CBC i en skriftlig udtalelse fra hendes mor og hendes seks søskende.

- Hun søgte aktivt hjælp og talte åbent om hendes personlige problemer online og under hendes rejse.

J.B. og Kelly Fraser har ved flere lejligheder optrådt sammen.

- Når du ser en anden kvinde fra oprindelige folk på scenen, så øjeblikkeligt som om man er kusiner, siger J.B. til CBC.

- Hun var altid smilende og så åben, givende og elskende.

Kelly Fraser blev for alvor kendt, da hun indspillede Rihannas 'Diamonds' på Inuktitut.

Og netop brugen af det eget sprog er en afgørende arv, som Kelly Fraser efterlader.

- Hun var virkelig I stand til at være den rollemodel, som vi havde brug for, siger J.B.

Går du med tunge tanker, så har du mulighed for at kontakte Tususaannga på telefon 801180 eller SMS 1899. Rådgivningen har åben hver dag mellem 16.00 og 22.00.

Powered by Labrador CMS