dansk håndbold
Billeder: Debutant Rina kåret til kampens spiller
Landsholdsmålmanden i håndbold, Rina Lorentzen, blev kåret til kampens spiller i en 1. divisionskamp i Danmark
De kvindelige håndboldspillere gør det godt i Danmark i øjeblikket.
Sermitsiaq.AG har allerede skrevet om Mia Egede Rasmussen, efter at hun i weekenden var med til at vinde for Lyngby Håndbold i sin debutkamp.
Læs: Glad Mia debuterede for Lyngby Håndbold med mål
Landsholdsmålmand Rina Lorentzen, der spiller for Hadsten, har været også i kamp søndag.
Der var hun med til at vinde mod Anja Andersens hold, Odense Håndbold, med 23-14 på hjemmebane. Efter kampen blev hun kåret til kampens spiller.
- Efter kampen blev der sagt, at jeg havde reddet 20 skud, siger en begejstret Rina Lorentzen til Sermitsiaq.AG.
- Jeg var nervøs før kampen, for Anja Andersen har været mit store idol, men jeg stod meget godt på målet, jeg reddede flere 100-procent-chancer, siger Rina Lorentzen.
Hun er overrasket over, at hun fik fuld spilletid i kampen på trods af, at hun er debutant i klubben.
TV-kamp på fredag
Før sæsonen gik i gang skiftede Rina Lorentzen fra Silkeborg-Voel KFUM til Hadsten Sports Klub. Og hun er blevet taget godt i mod i sin nye klub.
- Der hænger et Erfalasorput i vores hal for min skyld, som varmer mit hjerte. Og der arbejdes meget på sammenhold, som jeg er meget glad for, lyder det fra Rina Lorentzen.
Fredag spiller Hadsten igen. Denne gang mod nedrykkerne SønderjyskE. Kampen vises direkte på Kanal Sport fra klokken dansk 18.55.
Se billeder under teksten