dansk håndbold

Glad Mia debuterede for Lyngby Håndbold med mål

Den grønlandske håndboldspiller Mia Egede Rasmussen scorede et enkelt mål i 24-23-sejr

Mia Egede Rasmussen
Offentliggjort

Den 23-årige grønlandske håndboldspiller Mia Egede Rasmussen skiftede fra Ajax København til Lyngby Håndbold Klub denne sommer. Lyngby Håndbold Klub spiller i den næstbedste række i Danmark.

Lørdag spillede Lyngby Håndbold Klub den første kamp i sæsonen på hjemmebane, og holdet vandt med et enkelt mål, 24-23, over Tarm-Foersum.

Mia Egede Rasmussen scorede et mål i kampen og spillede godt i forsvaret.

Superfed kamp
- Kampen var superfed, fordi det jo er en ny sæson, og det er et nyt spændende hold, jeg er kommet på, og som jeg ser frem til en supergod sæson med. Jeg er på mange punkter meget godt tilfreds med kampen på trods af mine meget få afslutninger (et skud - et mål). Jeg havde en meget god forsvarskamp. Jeg føler, jeg får lukket Tarm-Foersums bedst skydende spiller godt af, jeg laver nogle gode parader, har god bevægelighed, og jeg føler mig tryg ved min sidemakker, siger Mia Egede Rasmussen til Sermitsiaq.AG

Hun siger, at der er mange ting, til der kan blive bedre.

- Angrebsmæssigt har vi stadig en del med timing, der skal arbejdes på, specielt med mine løbebaner og timing, da jeg er ny på holdet og ikke har været så meget med i opstarten hen over sommeren, da jeg har været hjemme i Grønland. Men jeg er sikker på, at det nok skal begynde at blive meget bedre, når vi efterhånden lærer hinanden at kende, lyder det fra Mia Egede Rasmussen.

Powered by Labrador CMS