Hjemtagelsesplaner: Danmark brugte 100.000 kroner på sagsområde
Naalakkersuisut vil hjemtage Selskabs-, Regnskabs- og Revisionsområdet fra Danmark. Ifølge et groft overslag fra 2015 brugte Danmark 100.000 kroner om året på at drive området. Færøerne regner med at bruge 5,5 millioner kroner på at administrere området i 2022.
Der skal gang i hjemtagelse af sagsområder fra Danmark efter mere end ti års pause, mener Naalakkersuisut. Og naalakkersuisoq Pele Broberg kunne for nylig meddele, at sagsområdet Selskabs-, Regnskabs- og Revisionsområdet nu skal på grønlandske hænder.
Pele Broberg har blandt andet oplyst, at området er langt billigere et drive end eksempelvis fødevareområdet, som der også har været overvejelser om at overtage de senere år.
En fem år gammel opgørelse fra Finansministeriet i Danmark understreger Pele Brobergs pointe. Opgørelsen anslog, at Danmark i 2015 brugte 100.000 kroner på at drive sagsområdet.
Groft overslag
Der tages dog stort forbehold for, om Grønland vil kunne drive området for samme midler.
Beløbet er nemlig et groft overslag, der er fundet ved at tage andelen af grønlandske virksomheder i CVR-registret og gange det ud med de samlede udgifter til området. Regnestykket ser således ud:
Der var på det tidspunkt registreret 1328 grønlandske selskaber i CVR ud af ca. 580.000 virksomheder. Det svarede til ca. 0,2 pct. De samlede udgifter til løn og drift af området til investeringer, afskrivninger var i alt 43,9 mio. kr. i 2015. Dermed anslås det, at cirka 100.000 kroner blev brugt til den grønlandske del af registret.
Registreringsmyndighed koster 5,5 millioner kroner på færøerne
Der tages i estimatet ikke højde for de stordriftsfordele, der opnås ved at behandle grønlandske selskaber sammen med danske. Estimatet forudsætter desuden en høj digitaliseringsgrad - i 2015 blev 95 pct. af alle indberettede sager vedrørende virksomheder, regnskab og liberale erhverv afsluttet uden manuel sagsbehandling, står der i opgørelsen.
Den danske Erhvervsstyrelse gør opmærksom på, at det bør derfor overvejes at foretage en sammenligning med den færøske registreringsmyndighed (Skråseting Føroya), der varetager opgaven for Færøeme, og i muligvis højere grad er sammenlignelig med Grønland.
Skráseting Føroya er finansieret ved gebyrindtægter fra færøske virksomheder, og ifølge den færøske finanslov er udgifterne til Skráseting Føroya cirka 5,5 millioner kroner i 2022. De fem millioner kroner ventes at komme fra gebyrindtægter.
I forhold til at få et bedre billede af konsekvenserne af hjemtagelsen kan der være nyt på vej. Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) har i forbindelse med udmeldingen om hjemtagelsen spurgt den danske regering, om hvorvidt der er ændringer i udgiftsvurderingen fra 2015, såfremt området skulle hjemtages i dag. Regeringen har dog endnu ikke svaret.