Kim Kielsen: Overvejelserne om genopstilling endnu ikke på plads

Der er optræk til et stort kampvalg når landets største parti, Siumut holder landsmøde i juli. Erik Jensen har allerede meldt sin kandidatur, flere medier har påstået at Kielsen skulle have besluttet sig, men Kielsen gør det klart at de sidste ting skal på plads, før han træffer en beslutning om genopstilling

Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen

Det var en rolig og fattet formand for Siumut og Naalakkersuisut, Kim Kielsen (S), avisen Sermitsiaq mødte mandag i denne uge.

Flere medier har gennem andre kilder fortalt, at han genopstiller som formand for partiet Siumut, og manden selv brænder stadig for at tjene landet igennem politik, erkender han over for Sermitsiaq, men han har endnu ikke har truffet en endelig beslutning, da overvejelserne stadig er i gang.

Vigtig afklaring

- Jeg har tidligere meldt ud, at jeg ikke vil afvise at kunne stille op som formand for partiet igen. Det gjorde jeg efter den veloverståede hjerteoperation. For det var jo mit skrantende helbred, der i november 2018 fik mig til at opfordre partiet til at finde mulige formandskandidater. På det tidspunkt kunne jeg ikke gå mange skridt, før jeg måtte stoppe af træthed. Jeg har været indlagt flere gange forud for den vellykkede operation, fortæller Kim Kielsen.

- Nu efter operationen har jeg det godt og har genvundet mit fysiske helbred. Så det er ikke helbredet, der holder mig tilbage mere, men forud for en endelig afgørelse om genopstilling, er det vigtigt for mig at få det afklaret med min familie og med mit bagland, siger han til avisen Sermitsiaq.

Læs hele interviewet med Kim Kielsen i ugens udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS