Siumut-opgør: Vivian vil være formand

- Brug ikke kræfter på splittelse – men på sammenhold, er Vivian Motzfeldts hovedbudskab i forbindelse med sin beslutning om at stille op som formand for partiet Siumut

Vivian Motzfeldt tager gerne et kampvalg om formandsposten i Siumut.
Offentliggjort

Kim Kielsen er endnu i tænkeboksen, Erik Jensen har under efterårssamlingen meldt sig som formandskandidat, og nu får de en kvindelig modkandidat.

Det skriver avisen Sermitsiaq, der netop er kommet i handelen.

Formanden for Inatsisartut, 47-årige Vivian Motzfeldt har nemlig besluttet sig for at gå efter formandsposten i landets ældste og største parti, Siumut.

– Alle muligheder er åbne, og alle har frihed til at gøre op med sig selv, om man vil stille op som formand. Efter længere tids overvejelser har jeg besluttet mig for at stille op som formand for mit parti. Først og fremmest fordi jeg er sikker på at have de formandskvaliteter, Siumut har behov for, og jeg er indstillet på at samle tropperne i vort parti sammen med den øvrige bestyrelse og forretningsudvalg, lyder det fra en meget selvsikker Vivian Motzfeldt.

De fem grunde

Vivian Motzfeldt (S) har opstillet fem grunde til, hvorfor de delegerede på Siumuts landsmøde 8.-10. juli bør vælge hende som formand for partiet:

  1. Styrkelse af sammenhold i hele landet
  2. Ligeværdig udvikling i landet
  3. Ændring af kommunernes opdeling så Østgrønland får sin egen kommune
  4. Øget selvforsyning og forædling
  5. Beskyttelse af det grønlandske samfunds identitet

Sammenhold

Ifølge Vivian Motzfeldt (S) er det grønlandske samfund sårbar på flere områder i forhold til resten af verden:

– Vi er en lille befolkningsgruppe. Jeg mener, at vi bruger for mange kræfter på splittelser og ikke på sammenhold. Det er bydende nødvendigt, at vi på tværs af Inatsisartut, kommuner og lokalområder står sammen i udviklingen af vort land, siger hun blandt andet til avisen.

Læs hele interviewet med Vivian Motzfeldt i Sermitsiag om hendes beslutning – få adgang herunder til avisen:

Powered by Labrador CMS