Katuaq har fundet ny direktør
Det bliver 37-årige Ivaaq Krigel, der skal stå i spidsen for en af landets største kulturinstitutioner - Katuaq i Nuuk. Det oplyser bestyrelsen i en pressemeddelelse. Den nye direktør tiltræder 1. september.
Ivaaq Kriegel er uddannet lære ved Ilisimatusarfik og har en faglæreruddannelse i håndværk og design. Han har læst en master i information, kommunikation og teknologi fra Aalborg Universitet.
Nu skal han stå i spidsen for Kulturinstitutionen Katuaq i Nuuk. Han overtager efter Arnakkuluk Jo Kleist, der har været direktør de seneste fem år.
Den nye direktør er medlem af bestyrelsen i fritidsjægerforeningen NTPAP og er udover en engageret jæger og fisker også passioneret omkring grønlandsk mad og fotografi.
- Jeg er meget glad og stolt over at få stillingen som direktør i Katuaq. Kunst og kultur er noget jeg brænder for og underviser i mit virke som studieadjunkt i Ilinniarfissuaq, udtaler han.
Vil nå bredere ud i landet
Ivaaq håber på at undgå nye samarbejdsaftaler med kommuner og Naalakkersuisut den kommende tid. Han håber også at han med samarbejde med de øvrige kommuner udenfor Sermersooq kan brede kulturen mere ud til hele landet.
Bestyrelsesformand Juuaka Lyberth påpeger at den nye direktør har grundigt kendskab til grønlandsk samtids kunst og kultur både i teori og praksis og at han er god med kommunikation særlig på sociale medier.
Bestyrelsen er i gang med at udarbejde en ny strategi for kulturhuset i samarbejde med medarbejdere, stiftere, brugere og sponsorer, og det arbejde skal den nye direktør følge til dørs.
- Bestyrelsen mener, at Ivaaq Kriegel er den rette person der kan lede den kommende proces og selvfølgelig stå i spidsen for hele Grønlands kulturhus – Katuaq.