Direktør for Katuaq søger nye veje

Kulturhuset Katuaq skal have ny direktør. Arnakkuluk Jo Kleist forlader posten.

- Jeg har besluttet, at det er tid for mig at søge nye veje, siger Arnakkuluk Jo Kleist.
Offentliggjort

- Det har været gode og spændende år i Katuaq med vigtige samarbejder, store ombygninger og masser af kulturelle aktiviteter.

Sådan lyder det fra Arnakkuluk Jo Kleist.

De seneste fem år har hun været direktør for Katuaq, men nu har hun valgt at opsige sin stilling, oplyser Juaaka Lyberth:

- Det var med beklagelse, at jeg som bestyrelsesformand for Katuaq modtog meddelelsen.

Kom helskindet gennem krisen

Han oplyser, at der er sket en stor udvikling i kulturlivet de seneste fem år, hvor Arnakkuluk Jo Kleist har siddet for bordenden.

- Covid 19 har været udfordrende (...) men med Arnakkuluk som direktør - og de mange gode medarbejdere vi har - er Katuaq heldigvis kommet helskindet igennem de økonomiske udfordringer, coronaen udsatte os for.

Han tilføjer:

- Jeg vil på vegne af hele bestyrelsen takke Arnakkuluk Jo Kleist for hendes store indsats i de sidste fem år, hun har været direktør og ønske hende held og lykke fremover.

Taknemmelig

Arnakkuluk Jo Kleist forklarer, at det har været nogle udfordrende og lærerige år med et kulturliv i stor udvikling.

- Jeg har besluttet, at det er tid for mig at søge nye veje, siger hun.

Efteråret er ifølge Arnakkuluk Jo Kleist et godt tidspunkt for en anden at overtage roret. Indtil da fortsætter hun arbejdet for Katuaq og kulturlivet.

- Jeg er taknemmelig for min tid som direktør for Katuaq med dygtige medarbejdere, som er stolte af deres arbejde i og for kulturhuset Katuaq. Medarbejdernes indsats gør hele forskellen for, hvad der løftes af store og vigtige arrangementer i samfundet.

Katuaqs bestyrelse vil snarlig stå i spidsen for rekrutteringen af en ny direktør.

Powered by Labrador CMS