Karrat Fjorden: Beredskabsplaner klar til godkendelse

Naalakkersuisut skal i gang med at godkende beredskabsplaner for Karrat Fjorden, som er lavet i tilfælde af at der sker fjeldskred. Hver bygd har en speciel alarmprocedure, som træder i kraft lige så snart fjeldet skrider.

Sermitsiaq.AG har fået aktindsigt i beredskabsplanerne ved Karrat Fjorden, som Avannaata Kommunia har udarbejdet. Planerne skal godkendes af Naalakkersuisut i løbet af august.

Alle bygder og Uummannaqs sirener vil blive aktiveret lige så snart man har opdaget risiko for tsunami. Beredskabsinspektøren kontakter politiet, hvor politiet vil igangsætte redningsarbejdet og koordinering af evakueringer. Beredskabskommissionen styrer redningsarbejdet og andet tiltag i de seks risikoområder.

Når fjeldet skrider og der er fare for tsunami, så skal borgere som bor på risikoområderne evakueres til:

  • Ikerasak: Skolen
  • Niaqornat: Illu Nuilaasaq / Kangeq
  • Qaarsut: Dagplejecenter / Lufthavns terminalbygning
  • Saattut: Illu Sullivik / skolen
  • Ukkusissat: Skolen
  • Uummannaq: Idrætshallen

På disse evakueringssteder vil beredskabet være behjælpelig med indkvartering og forplejning af de evakuerede og andre nødvendige ting, som de evakuerede har brug for.

Pressen holdes udenfor

Der er et specielt skema for alle områder i forhold til oprydning efter tsunamien. Alle myndigheder vil blive orienteret om den skade, som er skabt af en tsunami. Beredskabet og teknisk direktør har ansvaret for organiseringen af oprydningen. Mens Politi og beredskabet skal sørge for udstyr, redskaber og affald.

Kommunale arbejdere skal også være med til at rydde op ved bygderne eller ved Uummannaq, hvor politi og en beredskabsinspektør har ansvaret for dette.

Pressen vil ikke blive orienteret i forhold til oprydning efter tsunami. Men hvis noget skal offentliggøres, så er det enten borgmester, Palle Jerimiassen, kommunikationschefen eller politiet, som skal sørge for informationer til pressen og dermed borgerne.

Evaluering

Efter redningsaktion og evakuering af folk, så vil der blive holdt en evaluering. Og der er beredskabschefen, teknisk direktør og brandformanden som har ansvaret for dette.

Avannaata Kommunia har bygget en tsunami trappe i Niaqornat, hvor folk hurtigere kan nå i sikkerhed, hvis der skulle opstå en tsunami, der skyller ind over bygden.

Antal minutter til tsunamien rammer bostederne:

  • Nuugaatsiaq: 7 minutter
  • Illorsuit: 13 minutter
  • Qaarsut: 26 minutter
  • Niaqornat: 23 minutter
  • Uummannaq: 30 minutter
  • Saattut: 35 minutter
  • Ukkusissat: 26 minutter
  • Ikerasak: 38

Naalakkersuisut rejste til risikoområderne i midten af maj for at underrette borgerne om risiko for tsunami. Nye beregning af risiko for fjeldskred udarbejdet af Geus og norske eksperterviser, at et stort fjeldskred i det såkaldte fjeldområde 3 vil skabe bølger, der vil nå ud til et langt større område og højere op på land.

Borgerne har fået tilbudt lejeboliger, hvis de ønsker at flytte fra et risikoområde.

Powered by Labrador CMS