Naalakkersuisut

Karl-Kristian Kruse tilbage som naalakkersuisoq

Siumut-politikeren skal igen være naalakkersuisoq for fiskeri. Vittus Qujaukitsoqs områder deles mellem Hans Enoksen og Suka K. Frederiksen

Siumut-politikeren skal igen være naalakkersuisoq for fiskeri
Offentliggjort

Det er under et år siden, at Karl-Kristian Kruse (S) forlod posten som naalakkersuisoq for fiskeri og fangst. Nu er han tilbage på posten.

Da Karl-Kristian Kruse i maj sidste år forlod posten, skete det med henvisning til, at han villle bruge mere tid på sin familie og især sin søn.

Efter ham overtog Nikolaj Jeremiassen (S) posten, men han blev skiftet ud med Hans Enoksen (PN) ved den store regeringsomdannelse sidste efterår.

Det sker efter en større regeringsrokade, som blev udløst af Vittus Qujaukitsoqs farvel til Naalakkersuisut efter at Martha Lund Olsen allerede tidligere var blevet fyret.

Hans Enoksen (PN) overtager nemlig den ene halvdel af Vittus Qujaukitsoqs ressortområde, nemlig erhverv, arbejdsmarked, handel og energi. Dermed er pladsen som naalakkersuisoq for fangst blevet ledig.

Suka K. Frederiksen (S) overtager udenrigsområdet, samtidig med at hun fortsat har ansvaret for selvstændighed og landbrug.

Miljø og natur overtager Kim Kielsen selv fra Suka K. Frederiksen.

Som tidligere omtalt overtager Erik Jensen (S) Martha Lund Olsens tidligere område for kommuner, bygder, yderdistrikter, infrastruktur og boliger. Området har midlertidigt været varetaget af Muté B. Egede (IA).

LÆS OGSÅ:

Vittus Qujaukitsoq: Jeg forlader Naalakkersuisut

Karl-Kristian Kruse tilbage som naalakkersuisoq

Hele Naalakkersuisut ser dermed sådan her ud:

Kim Kielsen (S): Formand, miljø og natur

Sara Olsvig (IA): Naalakkersuisoq for sociale Anliggender, familie, ligestilling og justitsvæsen

Hans Enoksen (PN): Naalakkersuisoq for erhverv, arbejdsmarked, handel og energi

Aqqaluaq B. Egede (IA) Naalakkersuisoq for finanser og skatter

Agathe Fontain (IA) Naalakkersuisoq for sundhed og nordisk samarbejde

Doris Jakobsen (S): Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, forskning og kirke

Suka K. Frederiksen (S) Naalakkersuisoq for selvstændighed, udenrigsanliggender og landbrug

Múte B. Egede (IA) Naalakkersuisoq for råstoffer

Erik Jensen (S): Naalakkersuisoq for kommuner, bygder, yderdistrikter, infrastruktur og boliger

Karl-Kristian Kruse (S): Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst

Powered by Labrador CMS