Qaqortoq lufthavn
Kan det betale sig med Qaqortoq lufthavn?
Dele af en ny rapport om Qaqortoq lufthavn bliver fremlagt mandag aften
Rådgivende ingeniører fra Grønland og Danmark undersøger nu de samfundsmæssige påvirkninger ved anlæggelse af en lufthavn i Qaqortoq. Befolkningen i Sydgrønland får nu mulighed for at kommentere de foreløbige resultater af undersøgelsen.
Læs: Qaqortoq lufhavn er ikke opgivet
Det er rådgivende ingeniører fra Grontmij A/S og Inuplan, der står for undersøgelsen af det samfundsmæssige påvirkninger af en anlæggelse af lufthavnen i Qaqortoq.
Læs: Jens B.: Hvor er pengene til Qaqortoq lufhavn?
Naalakkersuisut arbejder på at få anlagt en landingsbane i Qaqortoq, hvor første fly er forventet til at kunne lande i 2018. Men der skal først laves analyser, der skal bruges som beslutningsgrundlag, når forslaget bliver fremlagt til efterårssamlingen i 2014.
Grontmij A/S og Inuplan har i løbet af december og januar foretaget telefoninterviews, hvor de har indsamlet reaktioner fra forskellige aktører fra området og kigget på rapporter, der allerede er blevet lavet om lufthavnsprojektet.
- Resultatet af dette indledende arbejde fremlægges nu på en række offentlige møder i regionen, hvor borgerne får mulighed for at komme med input til analysen og vurdere forskellige scenarier for projektet, meddeler Grontmij A/S og Inuplan, der afholder det første borgermøde mandag klokken 19.00 i Klubben i Narsarsuaq.
Der bliver afholdt møder i Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq og Qassiarsuk i de kommende dage.