Forslag til finanslov 2014
Jens B.: Hvor er pengene til Qaqortoq Lufthavn?
Formanden for Demokraterne, Jens B. Frederiksen, undrer sig over, at der ikke er afsat penge til en ny lufthavn i Qaqortoq, som Siumut ellers gik til valg på
Formanden for Demokraterne Jens B. Frederiksen har svært ved at se planer for indfrielse af valgløfter efter at have skimmet forslaget til finansloven for 2014. Han savner blandt andet en bevilling til en ny lufthavn i Qaqortoq.
Læs: Sermersooq har udsigt til flest støttekroner
- Jeg er skuffet over, at der ikke er bevilget midler til en lufthavn i Qaqortoq. Jeg kan heller ikke se, at der bliver afsat midler i budgetoverslagsårene frem til 2015. Det er især skuffende, når Siumut har sagt i valgkampen, at der skal bygges en ny lufthavn, siger Jens B. Frederiksen til Sermitsiaq.AG.
Læs: Foreslår underskud på finansloven
Han er stadig på ferie og har endnu ikke nærlæst forslaget til finansloven. Men han hæfter sig ved fordelingen af anlægsmidlerne, hvor Kommuneqarfik Sermersooq står til at få flest penge til anlægsopgaver i 2014.
Læs: Kuupik: Dårligt timet underskud
- Jeg kan ikke se noget større ændringer i forhold til den linje, vi har lagt under vores tid som Naalakkersuisut. Det undrer jeg mig over, fordi koalitionen har lovet at sprede anlægsopgaver til hele kysten, siger Jens B. Frederiksen.
Læs alle artikler, der knytter sig til Naalakkersuisuts forslag til finansloven for 2014