KAK: Vi forventer hårde kampe

Grønlands fodboldlandshold er i disse dage i Danmark for at spille mod danske fodboldhold. Holdet får afprøvet nye spillemåder og bliver udfordret af stærke hold undervejs.

Billeder fra kampen mod Vildberg. Den helt store kamp er mod FC Nordsjælland, som skal spilles den 14. september.
Billeder fra kampen mod Vildberg. Den helt store kamp er mod FC Nordsjælland, som skal spilles den 14. september.
Billeder fra kampen mod Vildberg. Den helt store kamp er mod FC Nordsjælland, som skal spilles den 14. september.
Billeder fra kampen mod Vildberg. Den helt store kamp er mod FC Nordsjælland, som skal spilles den 14. september.
Landsholdets trøjer gjort klar til kampen mod Vildbjerg

Den første kamp mod danske fodboldhold Vildbjerg blev fløjtet i gang klokken 18.15 dansk tid onsdag. Der blev kæmpet og det grønlandske fodboldlandshold fik afprøvet deres strategi på banen.

Selvom der var 20 graders varme, så var spillerne tilfredse med indsatsen.

- Kampen endte med 1-1 mod Vildbjerg. Vi afprøvede vores første ny spilleteknik i går, og det er gået, som det skal. Spillerne er også tilfredse med kampen, siger Nîsínguak’ Lundblad Geisler til Sermitsiaq.AG. Han var ved at pakke landsholdets trøjer til dagens kamp.

Hårde kampe venter

Det grønlandske landshold spillede mod Herning torsdag hvor kampen ligeledes endte 1-1. På det grønlandske hold har de blandt andet to unge spilere, som spiller i de danske klubber.

- Nemo Thomsen og Adam Ejler Hansen spiller fodbold her i Danmark. De to er kun 17 år, så vi har et godt hold. Man kan allerede se, at de to er gode til teknik. Så fremtiden ser ud til at byde på noget godt, siger KAKs fodboldkonsulent.

Fodboldlandsholdet skal i alt møde fem klubber i Danmark. De skal blandt andet møde FC International, som primært har spillere fra Ghana.

- Vi forventer en meget hård kamp, når vi skal møde FC International. De fleste spillere er under 18 år og er fysisk stærke. Så vi forventer, at kampen bliver mere fysisk hård. Vi ved jo også, at spillere fra Afrika ofte er fysisk meget stærke, siger Nîsínguak’ Lundblad Geisler.

Coronatiden har ødelagt alt fodbold udendørs for i år. GM blev aflyst, mens landsholdspillerne ikke kunne samles i sommers på grund af covid-19. Nu er hele landsholdet endelig samlet.

- Vi forventer også en hård kamp mod FC Nordsjælland. De er med i Superligaen og er berømt for, at have unge gode spillere. Så derfor forventer vi atblive presset til det yderste, siger Nîsínguak’ Lundblad Geisler.

Formålet med træningskampene mod de danske fodboldklubber er, at opbygge landsholdets samlede styrke. Landstræneren forventer meget af spilerne og håber på, at kampene vil skabe et stærkt fundament for det grønlandske fodboldlandshold.

Kommende træningskampe:

  • Grønland – Ikast 11. september kl. 15.00 dansk tid
  • Grønland – FC International 12. september tidspunkt meldes senere
  • Grønland – FC Nordsjælland 14. september kl. 18.30 dansk tid
Powered by Labrador CMS