Gå til hovedindhold

Julia Pars og Randi Vestergaard Evaldsen indtræder i KAIR´s bestyrelse

Kalaallit Airports fremlægger underskud på 18,7 millioner kroner og vælger to nye bestyrelsesmedlemmer ved dagens generalforsamling.

Ved den ordinære generalforsamling i Kalaallit Airports Holding A/S torsdag er to nye bestyrelsesmedlemmer fundet. Det bliver tidligere medlem af inatsisartut for Demokraatit Randi Vestergaard Evaldsen og tidligere direktør i Visit Greenland Julia Pars, der udover at tilføre nyt blod til bestyrelsen også retter op kønsfordelingen i det selvstyreejede selskab.

Kjeld Zacho Jørgensen fortsætter som formand for bestyrelsen, og Niels Thomsen fortsætter som medlem.  

LÆS OGSÅ: Qaqortoq: Prisen for en ny lufthavn lå langt over budgettet

Christian Berg og Finn Møller Gaarsmand er dermed færdige i bestyrelsen.

Randi Vestergaard Evaldsen er Sortiment og logistikchef i Kalaallit Nunaanni Brugseni og har tidligere været operationel og strategisk indkøber i Nukissiorfiit. Hun har i en periode været fungerende formand for Demokraatit og har fra 2014 til 2019 siddet i Inatsisartut.

Julia Pars er selvstændig konsulent- og driver kursusvirksomhed indenfor strategi, ledelse, team- og talentudvikling. Hun har igennem 10 år været direktør for Kulturhuset Katuaq og efterfølgende været direktør for Visit Greenland i tre år frem til 2021, hvor hun blev selvstændig.

Året der gik

2020 har budt på indgåelse af en del kontrakter blandt andet på opførelse af bygninger i lufthavnen i Nuuk, som skal varetages af MT Højgaard og opførelse af bygninger i lufthavnen i Ilulissat, som KJ Greenland har fået ansvaret for.

Bestyrelsesformand Kjeld Zacho Jørgensen understreger i sin beretning, at Covid-19 også har påvirket Kalaallit Airports aktiviteter, blandt andet med den konkrete konsekvens, at åbning af lufthavnen i Ilulissat er udskudt fra 2023 til 2024.

LÆS OGSÅ: KAIR vil optage ekstralån på 900 mio. kr.

Bestyrelsesformanden oplyser, at der pågår dialog med Selvstyret om den videre proces og finansiering af lufthavnen i Qaqortoq og i forhold til meromkostninger på de to andre lufthavne.

- Vedrørende finansiering af projektet i Ilulissat og Nuuk, så er der opstået behov for yderlig finansiering, som fra ejerne har været forventet hele tiden. Vi er i dialog om, hvordan vi kan få tilvejebragt yderligere 900 millioner, siger bestyrelsesformanden.

Kalaallit Airports Domestic lander et underskud på 7.9 millioner kroner, mens Kalaallit Airports International ender med et underskud på 12,6 millioner kroner i 2020.

Pengene skal nok blive brugt

Kalaallit Airports Holding kommer ud af 2020 med en balancesum 1,3 milliarder og en soliditet på 96,3 procent

- Det er penge, som jeg lover vi nok skal få brugt i 2021 og 2022, når der er fremdrift i projekterne, forsikrer bestyrelsesformanden under fremlæggelse af regnskabet.

Der er brugt omkring 7 millioner kroner på lønninger og gager til direktion og bestyrelse i det forgangne år. Aflønning af bestyrelsesmedlemmerne fremadrettet er fastsat således: 

Kilde: Kalaallit Airports A/S

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER