Gå til hovedindhold

Jubel og skuffelse: Udvalg uddeler 520.000 kr.

Nuuk Lokaludvalg måtte skuffe et par stykker, der havde søgt penge, mens andre nu kan juble over en kontant støtte til et kulturprojekt.

Samlet set bevilgede Nuuk Lokaludvalg i onsdags 520.000 kroner til fem projekter, hvor en ansøgning på 300.000 kroner til Nuuk Nordisk Kulturfestival gled igennem.

Festivalen finder sted 7.-13. oktober 2019, hvor 250 grønlandske og udenlandske kunstnere gennem ugen vil stå bag mere end 300 events, forestillinger, koncerter, kulturdebatter m.m.

Penge til kor

Nordisk Koncertkor havde bedt om 100.000 kroner, så det kunne gennemføre koncerten ”Mellem himmel og hav mødes”, der skulle finde sted på et af Arktisk Kommandos inspektionsskibe under den kommende kulturfestivallen til oktober.

Koret måtte nøjes med en bevilling på 34.000 kroner, da lokaludvalget mente, at budgettet for to forestillinger var for højt.

International museumsdag

Nuuk Kunstmuseum fik held med en støtte på 26.000 kroner til at virkeliggøre ”den internationale museumsdag med efterfølgende udstilling og performance art fra den 18. maj til 31. juli”. Det er lokaludvalgets håb, at man med støtten får realiseret et ønske om at få sat Nuuk på det internationale landkort.

Teater for skolebørn

Et teaterstykke, målrettet 1. til 3. klasses skolebørn – ”Uanga Timera” – til alle skoler i Nuuk, løb med det næsthøjeste støttebeløb på 100.000 kroner. Ansøgerne havde bedt om 200.000 kroner. Pengene blev imidlertid givet under forudsætning af, at Forvaltning for Børn og Skole giver sit tilsagn om at samarbejde om teaterprojektet.

Demokratiet på dagsordenen

60.000 kroner blev bevilget til et demokratiprojekt – ”Law Shifters” – der skal løbe af stablen i 2. halvår. Her handler det om at få unge til ”at diskutere deres politiske holdninger, etiske synspunkter og sans for retfærdighed, idet de gendømmer rigtige retssager og skriver nye lovforslag, som reflekterer den virkelighed, de er en del af i dag”.

De fik afslag

Skiliften fik ikke held med at få penge til en ny pistemaskine.

LÆS OGSÅ: Sisorarfiit får afslag til ny pistemaskine

Sermersooq Business Council fik afslag på en ansøgning på 170.200 kroner til et projekt – Chefs in Residencel – hvor kokke fra Nuuk og Østisland udveksles, så dialog om mad og lokale madkulturer og fødevarer kunne testes og skabe inspiration.

Årets skoleinspektør: Overvældende og overraskende
Torbjørn Ydegaard fra Ejnar Mikkelsenip aluarpia i Ittoqqortoormiit er blevet kåret som ”Årets skoleinspektør” i Kommuneqarfik Sermersooq
Årets lærer: Vellidt og elsket af børnene
Kommuneqarfik Sermersooq har kåret ”Årets lærer” og prisen går til rådgivningslærer Anette Mølbæk Broman der er klasselærer for en 7. klasse i Tasiilaq.
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER