Ingen ordblindetest i Grønland
Der findes ingen ordblindetest, der forholder sig til grønlandske forhold og sprog. En test vil gøre det muligt at støtte børn med denne udfordring, fortæller rådgivningschef i Misi Sermersooq.
Der ekssietrer ikke ngoen ordbilnedtset i Gønralnd.
Sætningen kan være det rene volapyk i manges øjne, men rigtigt svære ord kan være lige sådan for ordblinde. Bogstaver har det med at danse, udtaler svære at forstå og tekster kan være uformelige tegn, der bare ikke giver mening.
Men hvor mange børn og voksne, der er ordblinde i Grønland, ved man ikke:
- Grønland har ikke en ordblindetest, som tager hensyn til de grønlandske forhold og det grønlandske sprog. Når Misi Sermersooq får henvendelser om et barns udfordringer med hensyn til læsning og skrivning, kan vi eller skolerne ikke tilbyde ordblindetest til barnet, fortæller rådgivningschef Laila Skydsbjerg Skytte til Sermitsiaq.AG.
- Derudover kan der være mange andre ting, som vi skal tage hensyn til, da et barn ikke nødvendigvis er ordblind. Det kan være andre udfordringer ved indlæring, som kan være udfordringen, uddyber hun.
Misi Sermersooq kan give rådgivning til forældre, pædagogisk personale og lærere, som har med børn at gøre i alderen 0-18 år. Det er primært rådgivning omkring pædagogisk-psykologiske problemstillinger, som omhandler børns udvikling, trivsel og læring.
Nødvendig test
Sermitsiaq.AG skrev tilbage i 2011 om den manglende ordblindetest i Grønland, hvilket satte gang i politisk debat og tiltag. På trods af det findes der fortsat ingen test.
Laila Skydsbjerg Skytte hilser en ordblindetest, som er standardiseret til det grønlandske sprog og forhold, velkommen.
Uddannelsesstyrelsen er ved at udvikle screeningsværktøj til afgrænsning af elever i risiko for ordblindhed, samt udarbejde inspirationsmateriale til brug i den daglige undervisning.
- Jeg håber, at det kan give Misi Sermersooq endnu et redskab til at kunne rådgive de voksne omkring barnet, hvordan de skal tilgå barnet pædagogisk, siger hun.
Screeningsvæktøjet blev første gang nævnt i et paragraf 37 svar til daværende Inatsisartut-medlem Suka K. Frederiksen (S), udarbejdet i august 2015.
- Uddannelsesstyrelsen har planer om at udvikle nye læsetest, der kan bruges som screeningsværktøj for læse og skrivesvage i Grønland, lød det.
- Styrelsen forventer, at udvikling af test og undervisningsmaterialer for læse- og skrivesvage vil blive tilendebragt i udgangen af 2016, skrev daværende naalakkersuisoq for uddannelse, Nivi Olsen (D).
Noget tyder på, at screeningsværktøjet ikke blev færdig til tiden. Et paragraf 37 svar til medlem af Inatsisartut Mikivsuk Thomassen (D) i oktober 2018 viser nemlig nemlig, at uddannelsesstyrelsen er ”i færd med at udvikle screeningsværktøjer for 1.-3. klasses elever, med henblik på at opfange elever, der er i risiko for ordblindhed”. Endvidere lød det fra Naalakkersuisoq for uddannelse, Ane Lone Bagger, at gruppeprøverne ville blive færdigudviklede i 2019 og de individuelle prøver i 2020.
Hvorvidt disse undersøgelser kører efter planen står indtil videre i det uvisse. Men Misi Sermersooq glæder sig til efteråret, hvor uddannelsesstyrelsen vil formidle yderligere om deres screeningsværkstøj.
- Jeg ved at screeningsværktøjet har været mange år undervejs, men det er kun forståeligt da det grønlandske sprog er så unikt, som det er. Grundet det unikke grønlandske sprog, kan vi eksempelvis ikke benytte os af den ordblindetest som Undervisningsministeriet i Danmark har udviklet, da den er på dansk og ikke kan konverteres direkte til grønlandsk.
- Derfor er det vigtigt, at vi som fagpersoner får værktøjer, som er standardiseret til det grønlandske sprog og forhold, så lærere eller Misi kan screene elever, som er i risiko for dysleksi, altså ordblindhed, så vi kan stille den bedste pædagogik til rådighed for barnet siger Laila Skydsbjerg Skytte.