Gå til hovedindhold

IA: Naalakkersuisoq skal beskytte sundhedspersonalet

Inuit Ataqatigiit forstår sundhedspersonalets frygt for coronasmitte, når nyansatte kan fritages for fem dages karantæne. Naalakkersuisoq bør skride til handling, siger Stine Egede.

Det er forståeligt, at sundhedspersonalet giver udtryk for deres bekymring omkring smitterisiko med coronavirus.

Det mener Inuit Ataqatigiits ordfører for sundhed i Inatsisartut, Stine Egede.

Hun kræver, at Naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim, og Landslægeembedet straks skrider til handling.

- Det vil være en ulykke af dimensioner, hvis vores sundhedspersonale og ikke mindst allerede syge, bliver smittet, skriver Stine Egede i en pressemeddelelse.

Der er tidligere blevet dokumenteret coronasmitte inden for hospitalsregi flere steder i Danmark.

Blandt andet blev ni medarbejdere og fire patienter testet positiv for covid-19 på Sjællands Universitetshospital i foråret.

Nyere tilfælde af coronavirus i sygehusregi i Danmark skete i Aalborg i august, hvor otte ansatte er blevet smittet med virussen, efter en sygeplejerske blev testet positiv.

Sygefravær fører til personalemangel

Flere sygeplejersker og radiologer har udtrykt deres bekymring om coronasmitte, da flere nyansatte bliver fritaget for fem dages karantæne og derfor kan komme på arbejde med det samme.

LÆS OGSÅ: Sygeplejersker bekymret for smitte: Ikke alle nyansatte i karantæne

IA’s Stine Egede mener, at et smitteudbrud i sundhedsvæsenet kan være tragisk for de allerede presset sundhedspersonale.

- Hvis sundhedspersonalet bliver smittet, og særligt de steder, hvor der i forvejen ikke er mange ansatte, kommer vi for alvor til at mangle personale, en situation som vi ikke skal ende i, siger hun.

Naalakkersuisoq for Sundhed, Anna Wangenheim henviser til Sundhedsledelsen, da karantænekrav ligger under drift af sundhedsvæsenet.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER