Gå til hovedindhold

IA: Demokraterne har ført zig-zag-kurs

Demokraterne har trukket sig fra samarbejdet med IA og borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq, hvilket får IA-partigruppen til at tage til genmæle.

- I Inuit Ataqatigiit i kommunalbestyrelsen må vi konstatere, at Demokraterne åbenbart ikke formår at sidde i både Inatsisartut og kommunalbestyrelsen, til trods for, at de gennem alle årene i vores samarbejde har påstået, at de ikke har problemer med, at skille deres politiske arbejder i både kommunalbestyrelsen og Inatsisartut, skriver IA’s politiske ordfører i kommunalbestyrelsen Charlotte Ludvigsen.

LÆS OGSÅ: Demokraterne har mistet tilliden til Asii

Hun mener – set i bakspejlet – at Demokraternes valg ikke er overraskende.

- Vi har siden årsskiftet været vidne til demokraternes zig-zag kurs, skriver ordføreren.

Det er en gåde for IA, at Demokraterne stiller spørgsmål ved borgmesterens håndtering af Tasiilaq-sagen, ”specielt taget i betragtning, at de (demokraterne, red.) har været med til samtlige politiske drøftelser og beslutninger”.

Opbakning til Asii

IA bakker borgmester Asii Chemnitz Narup op, som Demokraterne har mistet tilliden til.

- Hvad, der er den reelle begrundelse for at stoppe samarbejdet med os, er uforståeligt. Måske viser det i virkeligheden, at demokraterne har svært ved at skille og skelne, hvad der er Inatsisartut og kommunale opgaver, skriver Charlotte Ludvigsen.

Festdage i Tasiilaq
Først blev nationaldagen fejret og dernæst fejrede man byens 125 års jubilæum.
Årets skoleinspektør: Overvældende og overraskende
Torbjørn Ydegaard fra Ejnar Mikkelsenip aluarpia i Ittoqqortoormiit er blevet kåret som ”Årets skoleinspektør” i Kommuneqarfik Sermersooq
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER