Høegh-Dam-skib er endnu ikke bjærget

Langlineskibet Narluneq, der forliste den 14. september sidste år, ligger fortsat kæntret nær Qaqortoq. Men op på det land det skal skibet, fastslår miljømyndighederne.

Skibet Narluneq, der ejes af Iluliaq Seafoods med Kim Høegh-Dam i ejerkredsen, skal bjærges, og en udbudsrunde er iværksat af forsikringsselskabet, oplyser Miljødepartementet.

Det lykkedes miljømyndighederne at få tømt skibet for al brændstof inden vinteren for alvor satte ind, og således forhindrede man at 30.000 liter diesel, 6000 liter hydraulikolie og 300 liter motorolie forurenede havet.

Budrunde på bjærgningsopgaven

- Udvælgelsen af en byder (til at forestå bjærgningen, red.) forventes at ske den 7. august, oplyser Miljødepartementet til Sermitsiaq.AG.

Det er således departementets forventning, at vraget er fjernet og bragt i land i august/september.

Powered by Labrador CMS