Gå til hovedindhold

Høegh-Dam-sag skal afgøres i dag

Medlem i kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia, Minik Høegh-Dam, skal for Landsretten i dag i ankesagen hvor han tidligere er blevet frifundet i anklager om overtrædelser af lov om euroriserende stoffer.

Minik Høegh-Dam skal i dag sidde på anklagebænken endnu engang. Denne gang i Landsretten, hvor hans sag om euforiserende stoffer og hæleri af narkotika skal behandles.

Retten oplyser, at sagen behandles i Ilulissats retslokaler i dag fredag den 26. maj.

Minik Høegh-Dam har været for retten i Sermersooq Kredsret den 25. marts 2021, anklaget for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og subsidiært hæleri med narkotika. Han blev frifundet i sagen, men anklagemyndigheden har anket sagen for Landsretten.

LÆS OGSÅ: Flertal er smuldret for Minik Høegh-Dam

På sin Facebook-side skriver Minik Høegh-Dam, at han glæder sig til, at sagen får en endelig afslutning:

- Endelig efter to år, skal sagen genbehandles. Jeg forventer at blive frifundet, skriver han blandt andet.

Over 150.000 kroner i brilleetui

Ifølge anklageskriftet har politiet under en ransagelse i 2018 fundet i alt 154.805 kroner i kontanter i Minik Høegh-Dams hjem, hvoraf 151.900 kroner var rullet sammen og lagt i et brilleetui. Beløbet skulle ifølge politiet stamme fra hashsalg.

Minik Høegh-Dam blev på baggrund af den verserende sag ekskluderet af Siumut i april 2021, lige efter valget til kommunerne. Hans støtte som kommende borgmester i Avannaata Kommunia smuldrede også på samme tid. Han sidder nu som medlem i kommunalbestyrelsen som løsgænger.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER