Gå til hovedindhold

Hjemløse-projekt i problemer: De hjemløse vil ikke betale for boligerne

Et projekt med boliger til hjemløse har problemer med at få fyldt boligerne. De hjemløse ønsker ikke at betaler husleje, lyder det fra forvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq.

På trods af omfattende boligmangel i hovedstaden oplever Kommuneqarfik Sermersooq problemer med af fylde 24 modul-boliger, der er en del af et hjemløseprojekt.

Således står 10 ud af de 24 boliger tomme, fordi de hjemløse, der har fået tilbudt boligerne, ikke ønsker at betale husleje. Det fremgår af en orientering fra kommunens forvaltning til Udvalg for Velfærd og Arbejdsmarked.

I orienteringen skriver forvaltningen, at ordningen giver hjemløse mulighed for at bo i boligerne i et halvt år, hvorefter der evalueres - og de hjemløse er ikke tilfredse:

Forsøgt med afdragsordninger

- I den forbindelse har det vist sig, at flere beboere ikke har ønsket at betale husleje, selvom de er i stand til det. Det er vigtigt, at understrege, at den gruppe af borgere, der her er tale om, ikke er psykisk eller socialt prægede i en grad der forhindrer dem i at betale husleje, skriver forvaltningen til politikerne.

LÆS OGSÅ: Ung og skizofren på herberg: - Skulle have haft hjælp for lang tid siden

Forvaltningen skriver, at det også er forsøgt med forskellige afdragsordninger og samtaler, men at de adspurgte hellere vil bruge deres penge på noget andet end husleje.

Det er ifølge forvaltningen ikke problemfrit, at nogle takker nej til modulboligerne, fordi de foretrækker at på herberget. Det drejer sig om 20-30 herbergsbrugere, som ifølge kommunen ikke ønsker at flytte, selvom de har midler til det og mulighed for det:

Er imod herbergets formål

- Dette er direkte i modsætning til herbergets formål, som er til den akutte bolignød, hvor man ikke har andre muligheder. Derudover optager disse brugere en plads for andre, som virkelig har behov for et sted for natten, skriver forvaltningen til politikerne.

Forvaltningen varsler, at den vil ændre reglerne således, at hvis en borger tilbydes plads i en modulbolig, så er vedkommende forpligtet til at tage imod den.

- På den måde sikrer vi, at flest muligt får glæde af kommunens tilbud og, at de hjemløse også kommer videre på vejen mod en fast bolig, skriver forvaltningen.

Nationaldag 2023: Sælfangstkonkurrencen i Nuuk
Vil du være med i den traditionsrige sælfangstkonkurrence i anledning af Nationaldagen den 21. juni 2023? Blandt præmierne er både gummibåd og påhængsmotor. Traditionen tro skydes Grønlands...
Kvalifikationskampene til VM i kvindehåndbold spilles i Inussivik fra den 5.-11. juni
Muligheden for parkering foran indgangen til Inussivik er begrænset og i udgangspunktet forbeholdt turneringsdeltagernes busser. Vi opfordrer derfor borgerne til i stedet at parkere ved følgende...
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER