Historiker: Flygtninge afgør færøsk valg

Den globaliserede verden og dens problemer er for alvor kommet til Færøerne. Valget tirsdag den 1. september til Lagtinget bliver sandsynligvis afgjort af vælgernes holdning til at modtage flygtninge.

Det vurderer Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor i historie ved Københavns Universitet og mangeårig iagttager af færøsk politik.

- Det lader til, at udlændingespørgsmålet for første gang kommer til at fylde rigtig meget på Færøerne, som det gør i andre vesteuropæiske lande. Det har sat sit store præg på meningsmålingerne, siden den nuværende lagmand, Kaj Leo Johannesen fra Sambandspartiet, satte det på dagsordenen ved nytårstid med sin melding om, at Færøerne skulle modtage flygtninge, siger Lars Hovbakke til Ritzau.

Hård medfart
Det ser ud til at gå rigtig hårdt ud over Sambandspartiet, der er borgerligt-liberalt.

Lagmanden har erklæret, at de omkring 48.000 indbyggere på øerne, som har selvstyre inden for rigsfællesskabet, bør tage imod omkring 60 flygtningefamilier. Det har åbenlyst ikke været populært hos vælgerne.

Sammen med andre sager, der har sat lagmanden under pres, vil det sandsynligvis betyde, at Socialdemokraterne bliver den store vinder og får magten i koalition med et eller flere andre partier - formentlig Høgni Hoydals selvstændighedsparti, Republikanerne, siger Lars Hovbakke.

Dermed ventes det, at socialdemokraten Aksel V. Johannesen kan overtage posten som lagmand, når færingerne har stemt.

Nye brudflader
Interessant nok går skellene i færøsk politik dermed modsat resten af Europa, når det gælder accept af udlændinge og flygtninge: Det borgerlige Sambandsparti er for at tage flygtninge ind, mens Socialdemokraterne er imod, pointerer Hovbakke Sørensen.

Lagmand Kaj Leo Johannesen er i forvejen i unåde hos mange vælgere, fordi han er blevet afsløret i at tale usandt i parlamentet om et tunnelbyggeri. Men det udslagsgivende bliver flygtningene, mener den danske historiker.

Fiskeri
Der er dog også andre temaer i spil i valgkampen: Fiskeripolitik, selvstændighed og forholdet til Danmark og EU.

Færøernes økonomi er næsten totalt afhængig af fiskeriet, som står for 97 procent af eksporten. I øjeblikket spinder lakseopdrættere i fjordene guld på at eksportere laks til Rusland, som ellers er ramt af boykot fra Danmark og resten af EU på grund af Ukraine-konflikten. Sidste år nåede færingernes fiskeeksport til russerne op over en milliard kroner.

Det har medført løftede øjenbryn i København og Bruxelles, at den færøske fiskeeksport - selv om den er fuldt lovlig - svækker EU's sanktioner mod Moskva.

Men de mange havdambrug er også blevet valgtema: Socialdemokraterne kræver, at det skal koste mere at drive havdambrug, og at fiskekvoter skal udbydes på auktion. Det vil ifølge partiet indbringe over en halv milliard kroner til den fælles kasse, men blå blok er imod.

Selvstændighed
Drømmen om selvstændighed lever fortsat hos mange færinger, om end den trives bedst i opgangstider, som Lars Hovbakke bemærker. Det venstredrejede Republikanerne, der med Høgni Hoydal i spidsen blev største parti ved folketingsvalget i juni, arbejder målrettet for løsrivelse fra Danmark.

- Vi har tidligere prøvet at forhandle med den danske regering om at blive selvstændige, men det gik ikke. Derfor er planen nu, at vi bare gør det selv, siger Hoydal til Jyllands-Posten.

Han tilføjer, at hans parti vil have folkeafstemning om en færøsk grundlov senest i 2016, hvis Republikanerne får stemmer nok på tirsdag.

- Jeg kunne sagtens forestille mig, at vi selv erklærede os selvstændige, tilføjer Hoydal til avisen.

/ritzau/

Læs også: Forslag: Færøerne skal fungere som selvstændig stat

Ny færøsk meningsmåling viser dødt løb