Gå til hovedindhold

Forslag: Færøerne skal fungere som selvstændig stat

Færøernes forhold til Danmark er blevet et tema i valgkampen

Free Association er et ord, som grønlænderne kender fra Siumuts tanker om grønlandsk selvstændighed. Nu er tankerne om Free Association også kastet ind i den færøske valgkamp.

Det færøske parti Folkeflokken, som er de Konservatives søsterparti, går blandt andet til valg på, at Færøerne og Danmark danner et fællesskab mellem to selvstændige lande, en såkaldt forbundslov.

Færingerne går til lagtingsvalg den 1. september. Og i forbindelse med valgkampen er forholdet til Danmark et af emnerne på den politiske dagsorden.

- Vi vil have et fællesskab med Danmark, hvor Færøerne bestemmer over egne forhold, står der i Folkeflokkens valgprogram.

Grønland ikke med
Formanden for Folkeflokken, Jørgen Niclasen, fremhæver, at modellen for fællesskabet kaldes Free Association.

I bund og grund ligner konstruktionen den, som Siumut har udtrykt ønske om. Og Folkeflokken understreger, at alle sager og sagsområder skal overtages af Færøerne.

Det betyder, at områder som statsborgerskab, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt pengepolitik bliver et færøsk anliggende. De områder er undtaget i det nuværende lovgrundlag.

Siumut har samme ønsker. Doris Jacobsen sagde ved Folketingets åbningsdebat sidste år, at det er en model, som FN har anerkendt, og det er en model, hvor Grønland kan optræde som en suveræn stat.

Ikke fælles forhandlinger
Selv om Folkeflokkens og Siumuts ønsker om en fremtidig model ligner hinanden, så er Folkeflokken ikke interesseret i, at Grønland indgår i forhandlingerne med Danmark sammen med Færøerne.

- Forhandlingerne er rigeligt kompliceret mellem to lande, og med tre lande bliver forhandlingerne yderligere mere kompliceret. Og så er det heller ikke sikkert, at Færøerne og Grønland har de samme ønsker, siger Jørgen Niclasen.

Resultatet af forhandlingerne skal til folkeafstemning på Færøerne, mener Folkeflokken, som fik otte mand valgt ind i Lagtinget i 2011.

Tre partier ønsker suverænitet
Republikanerne, der har seks lagtingsmedlemmer, og Framsókn, der har et lagtingsmedlem i det 33 mand store lagting, siger tydeligt i deres valgprogrammer, at Færøerne bør løsrive sig fra Danmark og være en suveræn stat.

Republikanerne foreslår, at der afholdes en folkeafstemning i 2016 om en færøsk forfatning. Dertil bør der gøres de nødvendige forberedelser om en folkeafstemning om løsrivelse.

Selvstyrepartiet, der har et medlem af Lagtinget, ønsker at løsrive sig med små skridt og overtage sagsområder, når der råd til det.

Aksel Johannesen, formand for Socialdemokraterne, der har fem lagtingsmedlemmer, siger, at partiet støtter forslaget om en færøsk grundlov og mindre afhængighed af Danmark, men partiet har ikke ønsker om løsrivelse her og nu.

Behold rigsfællesskabet
Sambandspartiet, der tæller ni medlemmer, profilerer sig som det eneste parti, der ønsker at beholde rigsfællesskabet.

Kaj Leo Holm Johannesen, formand for partiet og lagmand, siger, at de ønsker forhandlinger med den danske regering om fælles sagsområder. Sambandspartiet vil, at Danmark betaler en større del og sikrer et højere niveau i sundhedsvæsnet.

Læs også: Ny færøsk meningsmåling viser dødt løb

 

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER