Hårdere straf for sexovergreb

Inatsisartut drøfter i dag et forslag fra Naalakkersuisut, der ønsker hårdere straffe for voldtægt og andre seksuelle overgreb mod mindreårige.

Seksuelle overgreb mod børn har de senere år påkrævet sig stadig større opmærksomhed. De mange overgreb er et sort kapitel. Mange liv bliver traumatiseret.

Nu kommer et nyt initiativ, der skal gerne skulle gøre en positiv forskel.

Forhøjelse med 50 procent

Naalakkersuisoq for justitsområdet, Naaja Nathanielsen (IA), fremlægger i dag, tirsdag, et nyt udspil, der skal styrke beskyttelsen af børn mod seksuelle overgreb.

Straffen ønskes forhøjet med 50 procent, fremgår af det af forslaget.

Forslaget er resultatet af en anbefaling fra det fælles grønlandsk-danske samarbejde, som blev etableret på baggrund af en Inatsisartutbeslutning.

Fem millioner kroner årligt

Arbejdsgruppen havde til opgave at komme med konkrete anbefalinger til forbedring af forholdene for udsatte børn og unge i Grønland, heriblandt at sætte ind over for seksuelt misbrug af børn ved at skærpe foranstaltningsniveauet for voldtægt eller anden seksuel omgang med personer under 18 år.

Lovforslaget medfører merudgifter på fem millioner kroner for rigsmyndighederne.

De kan særligt henføres til indførelsen af behandlingspladser for seksualforbrydere i anstalten i Nuuk og forhøjelse af foranstaltningsniveauet for seksualforbrydelser mod mindreårige.

Powered by Labrador CMS