Grønlands stærkeste mand sætter national rekord

Kim Ujarak Lorentzen, 28 år, er nu indehaver af en rekord i dødløft. – Jeg kunne have løftet endnu tungere i går, fortæller han til Sermitsiaq.AG.

Konkurrencen Grønlands Stærkeste Mand blev afholdt lørdag i Inussivik, hvor også deltagere fra Ilulissat og Danmark deltog digitalt - på afstand. - Leiff Josefsen

Dagen derpå er Grønlands Stærkeste mand lidt øm i kroppen og musklerne. Han har nemlig løftet 401 kilo i går, og dermed brudt Danmarks rekord i dødløft, som lød på 400 kilo.

- Jeg troede hele tiden på, at jeg kunne klare det. Lige da jeg trådte ind ad døren til Inussivik, var jeg overbevidst om, at jeg kunne løfte mere end 400 kilo, fortæller Kim Ujarak Lorentzen til Sermitsiaq.AG.

Da han gik fra Inussivik i går sen eftermiddag, kunne han bryste sig med at have løftet det tungeste i dødløft, i hele Rigsfællesskabet. Han er dog en mere ydmyg type.

- Lige i de sekunder, jeg skulle løfte, troede jeg på, at jeg kunne løfte 401 kilo. Da jeg løftede vægten kunne jeg mærke, at jeg ellers godt kunne have løftet lidt tungere, siger Kim Ujarak Lorentzen.

- Alt det, jeg kunne opnå de seneste år skyldes den store støtte jeg har fået af min coach og Fitness.gl. Uden dem, kunne jeg ikke stå og løfte 401 kilo i går, siger Lorentzen.

Træning og afslapning skal der til

Kim Lorentzen har primært interesseret sig for fitness siden han var ung. Han begyndte at træne som bodybuilder for fire år siden, da Fitness.gl arrangerede konkurrencen ”Grønlands Stærkeste Mand”.

- Dengang var vi alle nybegyndere. Vi, der konkurrerer mod hinanden, har opnået rigtig meget og blevet stærkere de seneste fire år. Det er helt vildt, siger Kim Lorentzen til Sermitsiaq.AG.

Konkurrencen blev holdt i Inussivik i går lørdag, hvor der også er deltagere fra Ilulissat og Danmark. Deltagerne udefra var med digitalt, på afstand.

Mentaliteten, kosten og formen skal i top, når man vil træne sig stærkere:

- Jeg træner meget intensivt i alt fire gange per uge. Med så intensiv træning er det også vigtigt, at kroppen restituerer, fortæller han.

Han har de seneste par måneder døjet med en mindre skade i ryggen. Derfor har hans træning været begrænset. Han stoppede dog aldrig med træningen. Kun tre uger før konkurrencen i Inussivik var hans skade i ryggen helet helt. Så kunne den fulde træning genoptages.

Klar igen

Grønlands stærkeste mand på fjerde år har meget at takke for den støtte fitnesscentret og andre sponsorater har givet ham. Han ønsker dog at takke sin kone, sine to børn og sin familie for støtte og opbakning igennem alle årene.

- Uden Fitness.gl, familien og sponsoraterne ville jeg nok ikke have nået så langt som nu, siger han.

Han glæder sig allerede til næste konkurrence.

- Jeg har allerede sagt til min coach, at min næste mål er at løfte 900 pounds (408,23 kilo) i dødløft. Jeg håber, det kan ske i endnu en konkurrence i slutningen af i år eller i starten af næste år, så jeg kan overgå min egen rekord, slutter han.

Resultater for alle fire discipliner kan ses på Fitness.gl's Facebookside.

Powered by Labrador CMS