Gå til hovedindhold

Grønlands forsvarspolitik til debat

Et af de helt tunge emner - Grønlands forsvarspolitik - sættes under lup ved et arrangement på Ilisimatusarfik.

Hvad skal der til for, at Grønland får en holdbar forsvarspolitik?

Det spørgsmål stilles mandag, hvor Ilisimatusarfik, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Forsvarsakademiet stiller skarpt på ansvarsfordelingen og koordinationen mellem Danmark og Grønland, når det gælder forsvarspolitik.

Det oplyser DIIS i en pressemeddelelse.

Ifølge forskerne stiller den øgede stormagtsrivalisering i Arktis rigsfællesskabet overfor en række af udfordringer.

LÆS OGSÅ: Minister: Kapacitetspakke kræver grønlandsk accept

- Højst på agendaen er den forsvarspolitik, der formelt er et rigsanliggende, men hvis konkrete beslutninger kun får legitimitet, hvis Grønland er med til at træffe dem, skriver DIIS.

Netop den problemstilling blev højaktuelt tidligere på året, da Naalakkersuisut udtrykte utilfredshed med den arktiske kapacitetspakke til omkring en milliard kroner, som Folketinget har vedtaget.

LÆS OGSÅ: Pele understreger: Forhandler stadig om milliard-aftale

- Vi har en klar strategi om demilitarisering, og vi er ikke interesserede i hverken droner, forsvarsuddannelse eller dansk militær tilstedeværelse i Grønland, sagde naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Pele Broberg, dengang til TV 2.

Derudover har Naalakkersuisut også bedt om, at Forsvaret stopper afprøvning til værnepligt her i landet.

Ved arrangementet mandag skal forsvarspolitiken altså vendes og drejes, og forsker Ulrik Pram Gad fra DIIS og Sara Olsvig fra Ilisimatusarfik vil være henholdsvis være ordstyrer og holde oplæg ved arrangementet, som afholdes på Ilisimatusarfik fra 10:30-12:00 og er åbent for alle.

Læs mere om eventet her.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER