Annonce
Grønland om risiko for EU-sanktioner: EU skal ikke bestemme over os når vi ikke er med i makrelaftale
Fuldmægtig Jákup Emil Hansen i fiskeridepartementet siger, at det er ærgerligt, at EU, Norge og Færøerne ikke involveret Grønland i aftalen om makrelfiskeriet i Nordatlanten.
Selv om den britiske formand for EU-parlamentets fiskerikomité, Chris Davies, har varslet mulige sanktioner over for bl.a. Grønland for at fremtvinge en løsning på makrelfiskeriet i Nordatlanten, bøjer Grønland sig umiddelbart ikke.
Annonce
Holdningen i selvstyret kan i korthed udlægges sådan:
EU skal ikke bestemme over Grønland, og hvor meget makrel vore fiskere må fiske, når Grønland ikke er med i makrelaftalen.
Striden med EU handler om, at både Grønland og Island har forhøjet deres egne makrelkvoter i år.
I efteråret valgte EU, Norge og Færøerne at forlænge makrelaftalen, der løb til udgangen af 2018, til udgangen af 2020.
- Fra Grønlands synspunkt er det ærgerligt, at de tre parter valgte at forlænge makrelaftalen uden at involvere Grønland, siger fuldmægtig Jákup Emil Hansen fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
EU, Færøerne og Norge har fastsat en samlet kvote til sig selv på 653.438 tons, mens Grønland, Island og Rusland har fastsat deres egne kvoter.
EU's fiskere har en kvote på cirka 322.000 tons, mens færøske fiskere må fiske 82.300 tons.
- Landene der står uden for makrelaftalen er ikke bundet af denne aftale og sætter derfor deres egne kvoter, siger Jákup Emil Hansen
Med mindre Grønland og Island trækker deres beslutninger tilbage om at hæve makrelkvoterne i år, har EU planer om at true med sanktioner over for de to lande.
Det siger formanden for EU-parlamentets fiskerikomité, Chris Davies, til netmediet inews. På et møde i komiteen onsdag den 4. september er sanktioner over for Grønland og Island er på agendaen.
Chris Davies siger, at han vil kæmpe for de skotske fiskere, der ønsker et bæredygtigt makrelfiskeri i Atlanten.
Naalakkersuisut besluttede i juli af forhøje Grønlands makrelkvote ved Østgrønland fra 59.729 ton til 70.411 tons i år. Det svarer ifølge Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug til den reviderede biologiske rådgivning fra International Council for the Exploration af the Sea, ICES.
Island har hævet sin makrelkvote fra 107.817 tons til 140.240 tons.
Siden 2014 har der været en makrelaftale mellem EU, Norge og Færøerne. I aftalen for 2019 blev der afsat godt 100.000 tons til Grønland, Island og Rusland. Det svarer til 15,6 procent af, hvad EU, Færøerne og Norge.
- Grønlands synspunkt er, at med kun 15,6 procent til Grønland, Island og Rusland er det svært at opnå en makrelaftale, der involverer alle parter, siger fuldmægtig Jákup Emil Hansen fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Da EU i 2013 vedtog sanktioner mod Færøerne for overfiskeri af sild i Atlanterhavet, nægtede EU færøske fiskere adgang til EU-havne og indførte importforbud mod færøske sild. Striden blev dog bilagt efter nogen tid.