Grønland får sin første landegrænse

Tirsdag underskriver Grønland, Canada og Danmark en aftale om, at Hans Ø deles ligeligt mellem Grønland og Canada. Dermed får Grønland sin første landegrænse.

Grønland får omkring halvdelen af Hans Ø, når grænsedragningen officielt laves tirsdag.
Offentliggjort

Hans Ø med Inuit-navnet Tartupaluk, bliver halv canadisk og halv grønlandsk. Det bekræfter pålidelige kilder overfor Sermitsiaq.AG. Striden om Tartupaluk har stået på siden 1973.

Grænsen kommer til at følge en naturlig kløft på øen og ifølge kilderne er begge parter godt tilfredse med, at der er indgået en fredelig og rimelig aftale efter omkring 50 års diskussion, lyder det.

Grønlands første landegrænse

Havgrænsen kommer til at gå fra Labrador havet i syd og op til Lincoln havet i nord og er beluttet ud fra, hvor kontinentalsoklen går. Havgrænsen bliver verdens længste maritime grænse mellem to lande og løber over 3000 kilometer.

Grænsen bliver Grønlands første landegrænse og Kongeriget Danmarks anden.

Aftalen underskrives i Canada tirsdag eftermiddag af Danmark og Canadas udenrigsminstre og Múte B. Egede.

Kompetencen til at indgå aftalen på Rigsfællesskabets vejne ligger formelt set hos Danmark, fordi det handler om rigets grænser, men fordi det omhandler Grønland, skal Múte B. Egede også skrive under.

Powered by Labrador CMS