Gå til hovedindhold

Grønland har fået ny biskop

Paneeraq Siegstad Munk blev søndag viet som ny biskop i Hans Egedes Kirke i Nuuk. Dronning Margrethe overværede bispevielsen.

Søndag fandt en stor kirkelig begivenhed sted i Nuuk. Grønland fik en ny biskop, da Paneeraq Siegstad Munk blev bispeviet.

Bispevielsen fandt sted efter flere forgæves tilløb, hvor handlingen er blevet udskudt på grund af corona-restriktioner. Først skulle bispevielsen have været afholdt den 22. november 2020, så blev den udsat til 1. august 2021 for så igen at blive udskudt.

Paneeraq Siegstad Munk er ny biskop for Grønlands Stift.
Leiff Josefsen
LÆS OGSÅ: Corona: Bispevielse udsat på ubestemt tid

Dronning Margrethe, der er i gang med et fem dages besøg i Grønland, overværede indsættelsen af Paneeraq Siegstad Munk.

Udover dronningen deltog også en række biskopper. Det gælder biskop Marianne Gaarden, Lolland-Falster Stift, biskop Jogvan Fridriksson fra færøernes stift samt biskop Henrik Stubkjær, viborg stift og biskop kristjan Bjornsson fra Island.

Bevæget Paneeraq

Den hidtidige biskop for Grønlands Stift, Sofie Petersen, stod for at ordinere en tydeligt bevæget Paneeraq Siegstad Munk.

Sofie Petersen talte om 300 års dagen for Hans Egedes ankomst til Grønland, og vigtigheden af det grønlandske sprog i kirken.

Sofie Petersen taler til den nye biskop Paneeraq Siegstad under indsættelsen.
Kassaaluk Kristensen

Hun mindede også om, at menighederne i små bygder og byer også ønsker besøg af biskoppen. At fysiske møder er godt for menigheden og Sofie Petersen ønskede den nye biskop styrke til at klare opgaven med at samle menigheden. Også i yderdisktrikter.

Under sin tale takkede Paneeraq Siegstad Munk blandt andre dronningen, for at hun overværede bispeindsættelsen. Hendes tilstedeværelse og interesse for det åndelige liv i Grønland er vigtig for befolkningen, lød det fra den nye biskop.

Paneeraq Siegstad Munk blev i oktober 2020 valgt som ny biskop blandt fire kandidater, og hun fik over halvdelen af stemmerne.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER