Gå til hovedindhold

Grønland besejrer Mexico og er klar til finale om VM-billet

Håndboldlandsholdet slog Mexico 26-32.

Der var stor jubel blandt landsholdsspillerne i herrehåndbold, da kampen mod Mexico blev fløjtet af tirsdag aften.

Mexico blev nemlig besejret sikkert med målscoren 26-32, og resultatet betyder, at Grønland nu er videre til finalen i turneringen.

LÆS OGSÅ: Grønland klar til kamp: Cubas protest afvist

Selvom Grønland i sidste ende vandt kampen sikkert, var der spænding undervejs. Grønland førte således kun med et mål ved pausen. Mexico udlignede i minutterne efter pausen til 17-17, men derefter trak Grønland fra og oparbejdede på kort tid en femmålsføring, som blev mere eller mindre bevaret kampen ud.

LÆS OGSÅ: Håndbold: Herrelandshold taber første kamp i Mexico

Finalepladsen betyder samtidig, at Grønland har mulighed for at sikre sig en billet til VM.

I finalen venter USA, som Grønland mødte i sin første kamp i turneringen. Her tabte Grønland desværre 36-28, men nu får landsholdet altså mulighed for revanche, når finalen spilles torsdag aften.

Det er 15 år siden Grønland sidst deltog ved et håndbold-VM. Verdensmesterskaberne spilles i Sverige og Polen i januar til næste år.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER