Gå til hovedindhold

Greenlandic Greenhouse nomineret til miljøpris

En Nuuk-baseret virksomhed, der dyrker bæredygtige og pesticidfrie fødevarer er nomineret til Nordisk Råds Miljøpris.

Greenlandic Greenhouse, der dyrker grøntsager i Nuuk og sælger videre til lokale butikker og restauratører, er nomineret til Nordisk Råds Miljøpris 2021.

Det oplyser Nordisk Råd på sin hjemmeside.

- Greenlandic Greenhouse dyrker bæredygtige, pesticidfrie fødevarer, der er billigere end de eksisterende alternativer som fragtes med skib og fly. Virksomheden dyrker grønt til både virksomheder og private forbrugere, lyder en del af begrundelserne for nomineringen.

LÆS OGSÅ: Nuuk: Nu kan du købe grønlandske grøntsager i supermarkedet

Greenlandic Greenhouse, der åbnede i 2018 i Nuuk benytter strøm fra vedvarende energi, hvor der også bruges overskudsvarme til opvarmning af produktionsfaciliteterne. Over 90 procent af vandet, som bruges i produktionen, bliver desuden genanvendt, oplyses det.

Stolt iværksætter

Iværksætteren, der står bag Greenlandic Greenhouse, Nicklas Birkely glad for nomineringen:

- Vi er utrolig stolte over anerkendelsen, der følger med sådan en fornem nominering. Skulle vi gå hen og vinde, så ville det betyde vores planlagte udvidelser ville kunne ske før, og vi kan fortsætte vores mission om at cutte importen og skabe flere lokale arbejdspladser. Vi har mange spændende ting i pibeline og glæder os til at dele dem, siger Nicklas Birkely til Sermitsiaq.AG.

Vinderen offentliggøres den 2. november 2021 ved Nordisk Råds prisuddeling i København. Du kan læse om i alt otte nominerede på Nordisk Råds hjemmeside.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER