Gå til hovedindhold

Great Greenland kommer ud af 2020 med millionoverskud

Great Greenland er kommet ud af 2020 med et overskud på godt fire millioner kroner. Det skyldes primært en god indhandlling i 2019. Bestyrelsen kan byde velkommen til en politiker og en iværksætter ved dagens generalforsamling.

Efter en årrække med underskud kan Great Greenland fremvise et årsresultat for 2020 på 4.023.137 kroner.

Bestyrelsesformand, Juliane Henningsen, oplyser til Sermitsiaq.AG at en stor del af forklaringen på overskuddet skal finde i en øget indhandling af skind i 2019 som har betydet indtægter i 2020, samt en højere værdi af virksomhedens lagerbeholdning.

-Vi har desuden været nødt til at spare på personaleomkostninger og andre driftsomkostninger i løbet af året på grund af coronasitiuationen. Og så er vores internethandle steget flot, siger Juliane Henningsen.

Et af de områder hvor virksomheden forsat er presset er omkring indhandling af skind.

- På trods af at vi har etableret flere indhandlingssteder, er der indhandlet 7000 færre skind i 2020 sammenlignet med året før, siger Juliane Henningsen.

Hun oplyser, at det skal undersøges, om man fremover kan indhandle skind fra fritidsfangere også, hvor man i øjeblikket kun kan indhandle fra erhvervsfangerne.

LÆS OGSÅ: Nyt underskud til Great Greenland

Ved dagens ordinære generalforsamling blev der valgt to nye bestyrelsesmedlemmer.

Anette Grønkjær Lings og Stefan D. Buch udtræder og i stedet indtræder Nikoline Ziemer og Louise Berthelsen.

Politiker og iværksætter træder ind i bestyrelsen

Nikoline Ziemer har været medlem af Inuit Ataqatigiit i en årrække men valgte tidligere i år før valg til Inatsisartut at skifte til Siumut, fordi hun er for mineprojektet ved Kuannersuit i Sydgrønland. Hun fik 14 stemmer ved valget d. 6. april.

LÆS OGSÅ: Louise Lynge Berthelsen stopper i ACB

Louise Berthelsen er stifter af og mangeårig direktør for Nuuk Couture ApS som hun forlod sidste år for at blive direktør i Arctic Circle Business. Det blev dog en kort fornøjelse da hun allerede ni måneder efter valgte at trække sig fra stillingen igen.

Ny bestyrelse:

Juliane Henningsen, formand

Erik Sivertsen

Niels Eli Boassen

Nikoline Ziemer

Louise Berthelsen

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER