Gå til hovedindhold

Generalforsamling i RAL:  Ny bestyrelsesformand og overskud i 2021

Royal Arctic Line præsenterede på dagens generalforsamling et ifølge bestyrelsen tilfredsstillende årsresultat for 2021 og en ny bestyrelsesformand.

RAL kom ud af 2021 med et øget overskud på fire millioner kroner før skat sammenlignet med 2,4 millioner kroner året før.

Virksomhednes omsætningen steg med 75 millioner kroner fra 979 millioner i 2020 til 1.054 millioner i 2021.

LÆS OGSÅ: Sikuki og Aarsleff indgår forlig

Tallet inkluderer en stigning i bunkerstillæg på 27 millioner kroner og yderligere en betaling fra Sikuki på omkring 9 millioner kroner, relateret til en afsluttet voldgiftssag.

- Dette efterlader en organisk stigning på DKK 39 millioner, der udelukkende er relateret til stigning i mængderne og den ikkekoncessionerede omsætning, da RAL igen i 2021 gennemførte året uden at ændre ved fragtraterne. 

Fatsprisstrategien skal revurderes

Personaleomkostningerne stiger med 21 millioner kroner som primært er relateret til timelønninger, der har en naturlig korrelation med stigningerne i fragtmængderne.

Dette giver et resultat før skat på 4 millioner kroner. Ved halvåret vurderede selskabet at lande i intervallet negative 12 millioner til 1 million. Det er Sikuki indtægten på 9 millioner, der gør, at selskabet lander lidt over halvårsforventningerne.

Bestyrelsen foreslår at der udlodders 2,55 millioner kroner i udbytte til Selvstyret.

På trods af det øgede overskud oplyser RAL i sin årsberetning også at de i 6 år har fastholdt fragtpriserne, men at omkostningerne til moderniseringen af selskabet samt et stigende inflationspres betyder et stadigt større pres på fastprisstrategien og at omstændighederne kan have betydning for revurdering af strategien i løbet af 2022.

Ny bestyrelsesformand

Ulrik Blidorf, der siden oktober 2018 har været bestyrelsesformand i RAL, erstattes af Pâviâraq Heilmann, som er leder af bestyrelsessekretariatet i pensionsselskabet SISA.

Han har tidligere været direktør i Royal Greenland, indhandlingschef hos Great Greenland og direktør i KNAPK. Han har desuden siddet som landsstyremedlem for fiskeri og fangst fra 1995 til 1999. Den resterende bestyrelse fortsætter.

Vi har fra 2022 besluttet at igangsætte et formelt klimaregnskab. Dette regnskab vil bidrage til at vi i fremtiden kan sætte mere præcise klimamål.

Royal Arctic Line har de senereste år investeringer over 1,2 milliarder i at fornye flåden af skibe. I årsrapporten fremgår det at de to sidste nybygninger Arpaarti Arctica og Tilioq Arctica leveres i første kvartal 2022.

- Dermed har selskabet i de sidste 6 år reinvesteret hele flåden og flådens alder reduceres fra 29 år i 2015 til 7,5 år i 2022.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER