makreller
GE kritiserer makrel-forskelsbehandling
Grønlands Erhverv kritiserer, at fiskeriselskaber kan sikre sig lukrative kvoter på trods af, at de har gæld til det offentlige. Det er en ulige behandling af borgere og virksomheder
Når det offentlige sætter boligbyggerier i udbud, kræver Selvstyret, at ansøgere skal oplyse om de har gæld til det offentlige. Det samme gør sig dog ikke gældende, når departementet uddeler de eftertragtede makrelkvoter, oplyser KNR.
Her skal selskaberne ikke oplyse, om de har gæld til det offentlige. Et forhold, der bliver påpeget i Deloittes forvaltningsrevision.
Læs: Konsulenter: Makrelproces var i orden
Undren
Og en forskel, der undrer direktøren for Grønlands Erhverv, GE.
- Det, de siger her, er, at i for eksempel offentlige anlægs- og byggelicitationer, er det et klart og rimeligt krav, at de bydende parter ikke have skattegæld eller gæld til de offentlige. Og der synes vi selvfølgelig fra Grønlands Erhvervs side, at det samme princip naturligvis også bør være gældende, når man fordeler store værdifulde fiskeressourcer, siger direktør Brian Buus Pedersen fra GE til Radioavisen.
Læs: Makrelkvote til virksomhed i betalingsstandsning