Galleri fra Sibirien: 'Vores arktiske nabo - Grønland'
'Grønlandsmåned' i Yakutien i det ydre Siberien affødte kendskab til Grønland. Måneden blev en succes













Cultural Expedition Avannaa og den russisk-yakutiske fan af Grønland og ildsjæl Izabella Elyakova gennemførte en hel måned med fokus på Grønland med vandreudstilling og foredrag om Grønland på en 2000 km lang køretur fra Yakutiens hovedstad Yakutsk ad vinterveje mod nordøst til Oymyakon.
Oymyakon er verdens koldeste by og verdenskendt som 'The Pole of Cold' og 'The Third Pole. Den laveste temperatur, der er målt er - 67,7 grader. Trods dette faktum er der påfaldende mange, der bliver 100 år og ældre - rekorden er 119 år.
Turen kan kun gennemføres om vinteren ad vinteveje, hvor man blandt andet krydser tre tilfrosne kæmpefloder blandt mange mindre floder.
Undervejs blev vandreudstillingen, der bestod af billedudstilling og grønlandsk husflidskunst, vist i en række landsbyer på vejen til verdens koldeste by.
The Road of Bones
Vejstrækningen fra Yakutsk til Oymyakon er samtidig også kendt som 'The Road of Bones'. Den blev anlagt i 1930'erne af Gulag-fanger, hvor de fleste blev sendt fra den europæiske del af daværende Sovjetunionen af diktatoren Stalin. The Road of Bones' referer til de titusinder af Gulag-fangere, der måtte lade livet under opførelsen af denne 2000 km lange vej fra Yakutsk til Oymyakon, og som fortsætter til Magadan ved Det Okhotske Hav.
Yakutien blev under Stalin nærmest omdannet til én stor Gulag-lejr, fra 1930 til 1960, hvor 'revolutionens fjender' og andre systemkritikere endte i lejrene, og hvor millioner døde.
Succes med grønlandsmåned
Cultural Expedition Avannaa blev ledsaget af tre yakutiske kulturpersonligheder. Det var først og fremmest kunstneren og maleren Ludmila Sleptsova, som også er skaberen af Yakutiens flag, som i øvrigt blev indviet i 1992, professor i yakutisks sprog Galina Shadrina og dr. Eva Bolsheshapova. De borgede for grønlandsmånedens lødighed og sikrede dens succes, ikke mindst målt i medieopmærksomhed, der udmøntedes i TV, radio, aviser og magasiner.
At Grønland således har været ordentligt i vælten i Yakutien, skyldes også sammenfaldet med at delstaten har gjort 2014 til 'Arktisk År' samt Oymyakons 'Polar of Cold Festival'.
Fik du læst og set billeder i?: Vi ligner hinanden
Læs og se flere billeder i: Polar Explorers Day
Se mange flotte billeder under denne tekst