Gå til hovedindhold

Se billeder: 'Vi ligner hinanden'

Ole Jørgen Hammeken er sammen med sin russiske partner Galya Morrell i Siberien, hvor de fortsætter deres pan-arktiske 'Cultural Expedition Avannaa' - der tidligere har ført dem til Avanersuaq (Thule-distrikt) og Chukotka

Ole Jørgen Hammeken rapporterer igen fra det ydre Sibirien:

I Grønland har vi et godt kendskab til Inuit i både Canada og Alaska og til en vis grad Inuit i Chukotka. Det samme gælder Sami i Skandinavien, men når det kommer til de russiske arktiske folkeslag, kan vor viden være på et meget lille sted.

Mens Rusland oven på annekteringen af Krimhalvøen, og uroen i Ukraine har sit hyr med resten af verden i almindelighed og Vesten i særdeleshed, går livet sin vante gang i det ydre Siberien - nærmere Ruslands største 'delstat' Yakutien.

Mere end halvanden gange større end Grønland, hvoraf 40 procent ligger nord for polarcirklen og med en befolkning på en lille million ligger Yakutien så østligt, at det grænser op til Chukotka i dets nordøstligste hjørne og ligger 'omme på den anden side af jorden' i forhold til Grønland.

Halvdelen af befolkningen er Yakutere, 4 procent er arktiske minoriteter, 38 procent er russere, mens de resterende 8 procent primært stammer fra Ukraine og Centralasien.

Yakuterne, der betragter sig selv som et arktisk folk, selvom heste og køer og tildels landbrug i allerhøjeste grad hører med til deres kultur, dominerer fuldstændig i landdistrikterne samt udgør 60 procent i hovedstaden Yakutsk – der sammenligneligt ligger på højde med Paamiut. At 2014 er erklæret som 'Arktisk År', Year of the Arctic, illustrerer meget godt deres symbiose med Arktis.

Yakutien er også kendt for klimatiske ekstremer, der spænder fra ned til under minus 60 om vinteren til over 40 graders varme om sommeren.

Minus 67,2 er den foreløbige kulderekord målt i byen Oymyakon – tre dages bilkørsel ad vinterveje nordøst for hovedstaden Yakutsk.

Men Yakutien er også Ruslands skatkammer. Her er olie, gas, guld og alverdens mineraler, blandt andet bliver 25 procent af verdens diamanter gravet ud af verdens næststørste åbne mine.

Yakuterne har et meget rigt kulturliv der kulminerer om sommeren med spektakulære festivaler kaldet 'yhyakh' (iserh).

I landdistrikterne lever man stadig meget traditionelt, i traditionelle træhuse uden rindende vand og 'det lille hus', vel og mærke uopvarmet, er et kapitel for sig som almindeligvis ligger 'noget afsides' med et til to huller i gulvet, hvilket selvsagt kan være en prøvelse, når det begynder at fryse – og det kan som nævnt blive ned til minus 60.

Rent vand er et generelt problem, for selv om landet er gennempløjet af kæmpe nordvendte floder heriblandt Siberiens største flod Lena, er flodvandet så grumset at det ikke umiddelbart kan anvendes som drikkevand, og desuden er de frosset til fem måneder om året.

Undertegnede stiftede første gang bekendskab med Yakutien for over ti år siden, da vi i jolle-ekspeditionen 'Polar Passage 2000'  sejlede gennem Nordøstpassagen - fra Beringstrædet nord om Rusland.

Under overskriften 'Grønlands-måned i Sibirien' har 'Cultural Expedition Avannaa' gennemført en mobil udstilling samt foredrag om Grønland flere steder i hjertet af Yakutien hvor 'verdens koldeste by' Oymyakon på mange måder blev højdepunktet.

Se billeder under denne tekst

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER