Futsal-landsholdet: Spillerne forstår ikke opsigelsen af træneren

Landsholdsspillerne er skuffede over KAK's beslutning om at opsige samarbejdet med René Olsen.

- Vi føler os nødsaget til at skrive denne tekst, en tekst som opråb efter udvikling og mere engagement.

Det skriver spillerne på det grønlandske herrelandshold, efter René Olsen blev opsagt som træner af fodboldforbundet KAK sidste uge. Sermitsiaq.AG har fået udtalelsen af spillerne.

Landsholdsspillerne føler, at de har præsteret godt, på trods af at træningsmulighederne har været begrænsede på grund af coronasituationen.

Gav modstanderne modstand

- Ser vi tilbage på de to sidste landsholdsture – Futsal Week og Nordic Cup, kan vi se, at vi har rykket os. Har vi fået det resultat, vi ønsker? Nej, men spillemæssigt har vi vist, at vi kan give andre nationer modstand, fremhæver spillerne. Ved Nordic Cup sluttede landsholdet som nummer fire ud af fire deltager-hold, mens de fik en tredjeplads ved Futsal Week ud af fire deltagere.

De har set en stor udvikling af spillere gennem den sidste stykke tid, hvor flere unge spillere er kommet frem i lyset og har vist, at de kan agere på internationalt plan.

- I vores øjne ser vi dette som et godt resultat, at vi får flere og flere spillere, som kan præstere på højt plan. Men hvor kommer disse spillere fra? Spillere som til dagligt studerer og arbejder – spillere som er blevet set af den opsagte landstræner René Olsen, skriver spillerne.

Efterlyser synlig bestyrelse

Det, som har skuffet landsholdsspillerne, er, at en del er at bestyrelsen ikke har været synligt nok, når de har været på tur. Spillerne har nemlig savnet en fællessparring og anerkendelse af deres arbejde på banen.

- Det gælder blandt andet pressemeddelelsen af fyring af landstræner, hvor vi spillere læste det i nyhederne, men at der ikke har været nogen henvendelse til spillerne med en pressemeddelelse, som man for eksempel gør, når man har udtaget spiller til landsholdet, fremgår det.

Det vil tage tid

Det er på tide, at der kommer nytænkning og have andre visioner, skriver spillerne.

- Løsningen er ikke at finde en ny landstræner for den virkelige problem er, at vi mangler ressourcer i Grønland. Nu står vi her, uden landstræner – uvidende om hvornår vi får en ny landstræner.

- En ny landstræner, betyder også at starte på ny, ny læring af spillere tager tid. Der skal opbygges noget i stedet for at bygge videre på noget, som allerede er under stor udvikling.
Det er ikke de vilkår og rammer, der skal være for en landsholdsspiller. Og efterlader et stort tomrum, siger spillerne.

De spørger, om hvordan de kan udvikle sig, når landsholdet ikke har en landstræner.

- Det er virkelig ubetryggende rammer, de skaber for os spillere – Vi spillere ønsker os bedre resultater. Og vi ved også godt hvad det kræver, derfor er det på tide, at vi spillere også bliver hørt og inddraget noget mere, lyder det fra landsholdsspillerne for det grønlandske herrelandshold i futsal.

Spillerne har trøjer på for at støtte René Olsen
Powered by Labrador CMS