Forslag skal tiltrække investeringer: Erhvervsorganisation er ikke imponeret

Naalakkersuisut har fremsat et forslag om ændring af visse skatteregler, som skal gøre det mere attraktivt at investere i Grønland. Forslaget vil dog øge arbejdsbyrden og bemandingen i Skattestyrelsen og have begrænset positiv effekt, lyder bekymringer fra dele af erhvervslivet.

Naalakkersuisuts forslag rummer en ny ordning, der blandt andet skal komme råstofbranchen til gavn.
Offentliggjort

Naalakkersuisut vil med en ny ordning i skattelovgivningen gøre det mere attraktivt at investere her i landet. Ordningen er dog blevet modtaget med skepsis og bekymringer om mere bureaukrati, viser høringssvar.

Den nye ordning er en mulighed for lempelse af eventuel udbytteskat, og den omfatter blandt andet selskaber med udnyttelsestilladelser indenfor råstoffer, vandkraft og kommerciel udnyttelse af is- og vand.

- Områderne er valgt, da udenlandske investeringer og knowhow er centrale for at skabe erhvervsudvikling på disse områder og øge den økonomiske vækst, skriver naalakkersuisoq for finanser, Naaja H. Nathanielsen (IA), om forslaget i et notat til Inatsisartut.

Udover denne lempelse foreslår Naalakkersuisut i samme ombæring en række ændringer af den nuværende skattelovgivning. Det samlede forslag skal behandles på efterårssamlingen.

GE: Knobskydninger og vanskeligere administration

Forslaget har dog snarere vakt bekymring end begejstring ude i erhvervslivet. Arbejdsgiverorganisationen Grønlands Erhverv (GE) anbefaler i et høringssvar, at forslaget udsættes, og at Naalakkersuisut i stedet går i gang med forberede en skattereform:

- Når man har udarbejdet et forslag, der efter eget ”udsagn” indebærer et skatteprovenu på kr. 0,00, og som samtidig forudsætter en større arbejdsbyrde for skatteforvaltningen og dermed større offentlige udgifter, anbefaler GE at man udsætter forslaget og i stedet arbejder på at forberede en egentlig skattereform i Grønland.

- Man gør med forslaget kun antallet af knopskydninger i det grønlandske skattesystem større og dermed administrationen af samme mere vanskelig – og dette som det forekommer uden en egentlig samfundsgavnlig grund, lyder vurderingen fra GE.

Grønlandsbanken kommer med et lignende budskab i sit høringssvar, og det samme gør revisionsfirmaet Grønlands Revision, der i et omfattende høringssvar blandt andet påpeger, at meget få potentielle investorer vil få gavn af Naalakkersuisuts forslag.

Naalakkersuisut fastholder

Det skyldes, at forslaget kun er relevant for selskaber i lande, som Grønland har en dobbeltbeskatningsaftale med, hvilket er Danmark, Færøerne, Norge og Island.

Naalakkersuisut står dog fast på, at forslaget gør Grønland mere attraktivt og mere konkurrencedygtigt at investere i, og vurderingen er, at forslaget foreløbig kun vil kræve ansættelse af én ekstra medarbejder i Skattestyrelsen.

Naalakkersuisoq peger desuden på, at antallet af lande, som Grønland har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, kan øges i fremtiden, selvom det er en tidskrævende proces at indgå sådanne aftaler:

- I tråd med øget udenlandske interesse for Grønland, må vi forvente at flere lande ønsker at indgå en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Grønland, skriver Naaja H. Nathanielsen til Inatsisartut.

Powered by Labrador CMS