Gå til hovedindhold

Forskning i arbejdsmarkedet: Løn er ikke alt

Arbejdsgivere fokuserer ofte på løn, når det gælder fastholdelse og rekruttering, men der er mange andre vigtige parametre fra arbejdstagerne, konkluderer en ph.d. afhandling om arbejdsmarkedet i Grønland.

Det grønlandske arbejdsmarked er blevet kulegravet i et nyt ph.d.-studie af Verena Huppert Karlsson, der er bosat i Nuuk.

Via stribevis af interview og undersøgelser blandt arbejdsgivere og lønmodtagere har hun forsøgt at danne et billede af det grønlandske arbejdsmarked.

Det er der i høj grad brug for, mener forskeren. I de nordiske lande er der eksempelvis årlige og omfattende undersøgelser af arbejdskraften i modsætning til her i Grønland:

- Det har man overhovedet ikke her i samme grad. Der er ikke nogen, der har spurgt arbejdskraften her i landet: Hvorfor arbejder du? Hvad gør, at du tager et job?

Vil give arbejdskraften en stemme

- Jeg vil give arbejdskraften en stemme, siger Verena Huppert Karlsson.

Undersøgelsen kan blandt andet hjælpe arbejdsgivere med rekruttering og fastholdelse, fordi Verena Huppert Karlsson har belyst, hvad der er vigtigt for arbejdstagerne:

LÆS OGSÅ: Chefen for MT Højgaard og Arssarnerit: - Grønland sakker bagud i kampen om udenlandsk arbejdskraft

- Min undersøgelser viser for eksempel, at sociale relationer på arbejdspladsen betyder meget for arbejdstagerne. Derudover er kulturelt baseret kommunikation og dialog med arbejdskraften også vigtigt samt flade hierarkier, siger hun.

Og det står i kontrast til, at arbejdsgiverne ofte har lønnen i fokus:

Lønnen er det nemmeste

- I forhold til fastholdelse og rekruttering gør arbejdsgivere det tit via lønnen. Måske fordi det er et nemt tiltag. Men fra arbejdstageres synspunkt er det ikke altid det, der betyder, at man bliver i stillingen, siger Verena Huppert Karlsson.

Også på et andet punkt har medarbejdere og arbejdsgivere ikke det samme fokus - nemlig sproget.

Det handler både om dansk samt de forskellige grønlandske dialekter, som giver udfordringer på landets arbejdspladser, forklarer hun:

- 57 procent af de 1.000 medarbejdere i min undersøgelse svarer, at de til daglig oplever udfordringer på grund af forskellige sprog på arbejdspladsen, og det er ikke noget, arbejdsgiverne taler om som et problem.

- For eksempel når tosprogede medarbejdere bruges som tolke, bør virksomhederne være opmærksomme på, hvordan det påvirker medarbejderne.

Det grønlandske arbejdsmarked er unikt

Og det er ikke nødvendigvis let at løse udfordringerne med rekruttering og fastholdelse. Ifølge forskeren er de mere bløde ting som kommunikation, sprog og sociale relationer ofte vanskeligere at få succes med, når der som i øjeblikket er mangel på arbejdskraft.

- Den store udfordring ved mangel på arbejdskraft er, at mange virksomheder er nødt til at fokusere meget på drift, og samtidig ikke får tænkt strategisk i forhold til rekruttering og fastholdelse. Så bliver man ved med at køre rundt i en ond cirkel, fordi man som virksomhed ikke når ind til problemets kerne, forklarer Verena Huppert Karlsson.

LÆS OGSÅ: Nationalbank om Grønland: Risiko for overophedning stiger

Og man bør være varsom med at finde løsninger i udenlandske lærebøger, da det grønlandske arbejdsmarked er temmelig unikt, lyder det fra forskeren:

- Fra mit synspunkt giver det ikke mening at sammenligne det grønlandske arbejdsmarked med andre lande. Lidt forsimplet sagt, så blev industrialiseringen og konceptet med lønnet arbejdet både indført meget sent og meget hurtigt. Det er en af årsagerne til at vi i dag har en arbejdsmarked som er meget komplekst og unikt.

- Under G50 og G60 blev mange hurtigt kastet ud i konceptet med lønnet arbejdet. I mange andre lande var den her overgang mere blød og tog længere tid, forklarer Verena Huppert Karlsson.

Tager fat om fordom

En anden grund til, at Verena Huppert Karlsson har fundet det vigtigt at forske i arbejdsmarkedet, er nogle af de fordomme, der er på området.

- Når man taler om arbejdskraften er der tit en negativ diskurs om, at der er en gruppe arbejdstagere, der er dovne eller ikke tager nok ansvar. Min afhandling præsenterer ny viden om arbejdstagerens arbejdsmoral.

LÆS OGSÅ: Chefredaktøren anbefaler: De unge må tage en større del af ansvaret

- Mange har faktisk en rigtig høj arbejdsbyrde. Det vil sige, at de arbejder mange timer, men de gør det gerne og klager ikke.

Samtidigt vurderer forskeren, at virksomhederne også bør blive bedre til at værdsætte deres medarbejdere og fortælle dem, at de udfører et vigtigt og nyttigt stykke arbejde:

- Når de kommer, arbejder de fint

- Man kan se, at nogen oplever, at andre ikke løfter deres ansvar. Der viser min undersøgelse, at ansvarsløsheden er der i en grad, hos de medarbejdere der ikke møder op, men når de kommer, så arbejder de fint og de viser ejerskab og værdsætter deres arbejde.

- Her bør virksomhederne overveje, om de kan blive bedre til at sætte arbejdet i en sammenhæng og fortælle medarbejderne, at de er værdsat og arbejdet er vigtigt, siger Verena Huppert Karlsson.

Hendes forskning er udført i et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Kommuneqarfik Sermersooq, Port of Aalborg, Grønlands Erhverv og Arctic Consensus.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER