Annonce
Chefredaktøren anbefaler: De unge må tage en større del af ansvaret
Landet lider stadig med alt for mange unge menneskers afbrydelse af deres uddannelse, ligesom der er alt for mange unge mennesker der hverken er i uddannelse eller på arbejdsmarkedet
Der bliver hvert eneste år brugt mere end 1 milliard kroner til uddannelser. Der bliver brugt masser af penge, tid og ressourcer på at højne befolkningens uddannelsesniveau og der bliver arbejdet hårdt på at få de unge til at forstå vigtigheden af at de tager sig en uddannelse og fuldfører uddannelsen.Men ikke desto mindre er der stadigvæk den dag i dag alt for høj frafaldsprocent.
Annonce
Medlem af Naalakkersuisut for finanser, Vittus Qujaukitsoq fremlagde et eksempel med en årgang, der afsluttede folkeskolen i 2012, som blev opgjort 6 år senere. Her viser det sig at der er et frafald på hele 49 procent på gymnasieuddannelserne mens der er et frafald på hele 64 procent på erhvervsuddannelserne.
Stadig mange unge udenfor systemetMen ud over det meget store frafald, har det offentlige stadig ikke fat i de mere end 2.000 unge mennesker, som ikke er i arbejde eller uddannelse. De modtager ikke nogen form for offentlig hjælp, så de er helt udenfor systemet og man må derfor formode at deres forældre eller pårørende brødføder dem.
Men det er de samme unge mennesker som også blev fremhævet under præsentationen af sidste års finanslovsforslag, og noget tyder på at det er meget svært at få de omtalte unge aktiveret, for også til næste år, agter Naalakkersuisut at rette særlig fokus på netop dem, denne gang agter Naalakkersuisut at etablere indsatser på tværs af departementerne og andre relevante aktører.
- Vi må arbejde på tværs af departementerne. Det er nødvendigt at uddannelsesdepartementet, socialdepartementet, arbejdsmarkedsdepartementet og erhvervsdepartementet, men også folkeskolen arbejder sammen og det er nødvendigt med opsøgende arbejde, siger Vittus Qujaukitsoq (NQ).
Erkender medansvar
Men samtidigt med kravet til de unge, om at de i langt højere grad skal kræve mere af sig selv for at gennemføre deres uddannelse, eller også at de i langt højere grad skal tage del i arbejdsmarkedet, erkender Naalakkersuisut at det offentlige og erhvervslivet i en stor grad er med til at spænde benet for de unge der ellers gerne vil tage en uddannelse, men hvor forudsætningen er at de skaffer sig en praktikplads, før de starter på en uddannelse:
- Vi ved også at mere end 600 unge ikke kan komme videre på grund af manglende praktikpladser, og at der i de forløbne år har mange unge således været forhindret i at tage sig en uddannelse, og vi må erkende at vi må tage vores del af skylden for at så mange unge er tvunget ud i passivitet.
Derfor må vi stadig sørge for at der er tilstrækkelige kollegier, flere variationer af erhvervsuddannelser og ikke mindst praktikpladser. Vittus Qujaukitsoq påpeger dertil at forslaget til Inatsisartutlov om virksomheders og offentlige myndigheders samfundsansvar (EM2020 pkt. 25) har været alt for længe undervejs (siden 2016, red.) og at den under Inatsisartuts efterårssamling langt om længe bør gøres færdig, for de unges men også for hele samfundets skyld:
- Hvis erhvervslivet ikke kan pålægges at tage flere praktikanter og lærlinge til sig, vil vi ikke kunne opnå vores mål med at få flere i uddannelse, så jeg vil opfordre Inatsisartut til at gøre lovforslaget færdig hurtigst muligt, lyder det fra Vittus Qujaukitsoq (NQ).
Lovforslag syltes, mens unge falder fra
Siden 2016 har Naalakkersuisut forgæves forsøgt at komme igennem med forslag til Inatsisartutlov om virksomheders og offentlige myndigheders samfundsansvar, men forslaget er stadig i syltekrukken.
Parterne er stadig langt fra hinanden om lovforslaget om lærlinge- og praktikpladser. Siden lovforslaget blev fremlagt, ser det ud til, at der er blevet skabt mere forvirring end løsningsorienteret dialog mellem alle parterne. Alle offentlige instanser på tværs af departementerne og kommunerne er meget langt fra hinanden. Partierne forsøger at finde hoved og hale på lovforslaget. Grønlands Erhverv kalder lovforslaget for en ren afgiftslov.
Men det mest bemærkelsesværdige er, at forslaget end ikke har været behandlet i det respektive Inatsisartutudvalg, selv om førstebehandlingen af lovforslaget skete under Inatsisartuts efterårssamling 2019. Så noget tyder på, at også Inatsisartut har lagt den ellers vigtige sag i syltekrukken, mens mange unge mennesker falder fra uddannelsessystemet - på grund af manglende lærlinge- eller praktikplads.
Skænderi hele vejen igennem
Kun få af Naalakkersuisuts departementer er sikker på, at mange flere unge kan sikres lærlinge- og praktikpladser, mens en overvejende del fremkommer med indsigelser og kritiske bemærkninger, mens et flertal i Inatsisartut tvivler på, at lovforslaget vil få den forventede effekt. Og den tredje part i sagen Grønlands Erhverv, som har overvejende del af bygge- og anlægssektoren som medlemmer, kalder lovforslaget for en ren afgiftslov og indstiller, at forslaget ikke nyder fremme.
I mellemtiden falder mange sagesløse unge ud af uddannelsessystemet, fordi de er forpligtet til at finde sig en praktikplads forud for start på uddannelse.
GE åben trods skepsis
Helt fra begyndelsen har Grønlands Erhverv ellers indstillet, at lærlinge- og praktikpladsproblematikken kunne behandles igennem et cirkulære og ikke en decideret lov med masser af administrativt arbejde for virksomhederne til følge:
– Ingen skal være i tvivl om, at arbejdsgiverne mere end gerne vil modtage praktikanter, og vi har visse steder i landet mangel på praktikanter, mens der ikke er noget at tilbyde andre steder. Men det forhold, at man ved lov vil detailregulere praktik- og lærlingeområdet fra det offentliges side, er ikke nogen win-win situation, man skaber, men vi er klar til dialog, siger Karsten-Lyberth Klausen fra GE til Sermitsiaq.
Køb avisen Sermitsiaq her: