Annonce
Forsker om sluterklæring: Mest interessant hvad der ikke står
Den sluterklæring, som er sendt ud efter mødet i Kontaktudvalget, minder mere om et almindeligt mødereferat end en erklæring. De få ting, der er enighed om, er meget generelle, og det er et interessant signal, vurderer forsker.
Tirsdag mødtes Kontaktudvalget for at drøfte forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er dog meget småt med nyheder i den sluterklæring, som statsministeren, formanden for Naalakkersuisut samt lagmanden har underskrevet og udsendt efter mødet.
- Den er meget refererende, og der er ikke meget fælleserklæring over det. De fælleserklæringer der er, er ekstremt generelle, vurderer Jeppe Strandsbjerg. Han er lektor ved Nasiffik - Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik ved Ilisimatusarfik og Forsvarsakademiet i København.
- Eksempelvis er der et afsnit om forsvarsforliget. Det lader til at være den danske regering, der har talt og orienteret om prioriteringerne, siger Jeppe Strandsbjerg. Han vurderer, at Grønlands største aftryk kan være, hvad der ikke står i erklæringen:
Annonce
- I virkeligheden er Grønlands største aftryk måske at sørge for, at sluterklæringen ikke er en harmonisk; "Vi er er alle sammen enige"–erklæring, som Danmark nok gerne havde set, siger han.
Manglende enighed om ambassadørpost er påfaldende
En af de ting, der ikke er enighed om i erklæringen, er et af de helt store temaer op til rigsmødet, som har været Grønlands kritik af udnævnelse af endnu en dansk karrierediplomat til arktisk ambassadør.
Den sag kom der som bekendt ikke en løsning på:
- Nogle havde forventet en løsning, men der står stort set ingenting. Jeg ved ikke, om det er overraskende, men det er i hvert fald påfaldende, når man kigger på, hvor vigtigt det har været for Grønland at gøre opmærksom på, siger Jeppe Strandsbjerg.
Forskeren hæfter sig dog ved, at formand for Naalakkersuisut, Muté B. Egede (IA), efterfølgende været ude at sige, at han regner med, at der findes en løsning inden for et par måneder, ellers vil Grønland finde sin egen løsning.
Skal spille særlig rolle under formandskab
Der kan desuden ligge et politisk resultat til Grønland i en sætning vedrørende Arktisk Råd. Her slås det fast, at Grønland skal tale før Færøerne og Danmark på møderne samt at Grønland vil komme til at spille en "særlig rolle", når Kongeriget skal overtage formandskabet i rådet om to år i maj 2025.
Jeppe Strandsbjerg mener, at formuleringen kan være en imødekommenhed overfor Grønland, og den særlige rolle eksempelvis kan dreje sig den fysiske placering af ministermødet, som kan blive afholdt i Nuuk, som man gjorde i 2011 eller forskellige andre måder, hvorpå Grønland kan få en fremtrædende position under formandskabet.
Internationale fora
Forskeren bider slutteligt også mærke i, at der skal være en dialog om, hvorvidt Færøerne og Grønland kan blive medlem af internationale organisationer i eget navn.
- Jeg synes, det er interessant, at man kigger på ønsket om deltagelse i internationale fora. Det er en af de ting, hvor man i udenrigsdepartementet kan være er træt af den danske grundlov, for den forhindre Grønland og Færøerne i at melde sig ind i internationale fora i eget navn.
Det angives ikke, hvilke organisationer eller fora, der er tale om, men ifølge det danske medie Jyllands-Posten, så ønsker Færøerne eksempelvis at komme med i Verdenshandelsorganisationen - WTO.