Erklæring: Forsvarsforlig, Nato-topmøde og ambassadør-problem

I forbindelse med tirsdagens møde i Kontaktudvalget har statsministeren, formanden for Naalakkersuisut og lagmanden underskrevet en sluterklæring.

I erklæringen opridses i hovedtræk, hvad parterne har drøftet, og der har været fokus på blandt andet forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig i Danmark.

Forliget er ekstraordinært, da det vil strække sig over en tiårig periode mod tidligere fire år, samt at den danske regering kraftigt vil forøge udgifterne, således Danmark vil komme til at leve op til 2 procent-målsætningen i Nato.

Regeringen ønsker at prioritere en opgradering af Forsvaret i Arktis og Nordatlanten, og forpligter sig til at Naalakkersuisut og Landsstyret inddrages:

- Det er enighed i udvalget om, at det tætte samarbejde med Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut fortsætter frem mod indgåelsen af forsvarsforliget, står det i sluterklæringen.

Ambassadør-problem ikke løst

Under konkrete sager, som udvalget har drøftet, finder man udnævnelsen af en arktisk ambassadør. Grønland har protesteret over, at Danmark igen har udnævnt en dansk karrierediplomat til posten frem for at lytte til ønsker fra Naalakkersuisut om at udnævne en diplomat med grønlandske rødder.

Der er dog ikke fundet en løsning, fremgår det i erklæringen, men man forpligter sig til at fortsætte dialogen:

- Grønlands Naalakkersuisut og Danmarks regering fortsætter dialogen om posten som arktisk ambassadør med henblik på at finde en løsning, som afspejler vores forhold til Arktis sammen og hver for sig, står der i erklæringen.

Blandt andre konkrete sager er Grønland og Færøernes muligheder for medlemskab af internationale organisationer i eget navn blevet drøftet. Det fremgår ikke, hvilke organisationer der er i spil, men det aftales, at de tre rigsdele fortsætter en dialog om spørgsmålet for netop at klarlægge hvilke organisationer, der konkret kan være tale om.

Nato-topmøde kan blive milepæl

Udvalget diskuterede også forventninger til det kommende Nato-topmøde i Vilnius i juli.

Det fremgår, at det er en topprioritet for Kongeriget, at sikre at Sverige optages i Nato. Det fremhæves desuden, at Kongeriget Danmark fortsat vil arbejde for at "fremme fred og sikkerhed i Arktis, og forsvarets tilstedeværelse skal sikre forbedret overvågning og suverænitetshåndhævelse samt bidrage til at varetage de allieredes og Nato's interesser i regionen."

- Udvalget konstaterer, at Nato-topmødet i Vilnius kan udgøre en vigtig milepæl i arbejdet med at styrke Nato politisk og militært, som krumtappen for vores fælles sikkerhed og værn med truslen fra særligt Rusland, står der i erklæringen.

Talerække i Arktisk Råd bekræftet

De tre politiske ledere diskuterede også Kongerigets deltagelse i Arktisk Råd, hvor det blev bekræftet, at Grønland vil være først i talerækkefølgen ved møderne - derefter Færøerne og til slut Danmark.

Det fremgår, at Færøerne har afsluttet arbejdet med en arktisk strategi, og at man nu afventer Grønlands:

"..således at en fælles tilgang kan foreligge i god tid, inden Kongeriget overtaget formandskabet for Arktisk Råd i maj 2025."