Gå til hovedindhold

Forhandlinger om miljø som vej til at drøfte sikkerhedspolitik i Arktis

Rigsfællesskabet bør bakke op om et finsk initiativ til et arktisk topmøde om miljø, men også om sikkerhedspolitik, mener forsker i internationale forhold

Når stormagterne Rusland, Kina og USA i stigende grad spiller med musklerne i Arktis, så kan de små arktiske stater hurtigt komme i klemme. Derfor er der et stort behov, for at de nordiske lande rykker tættere sammen i arktiske spørgsmål. Det vurderer Mikkel Runge Olesen, seniorforsker ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier).

Sammen med kollegaen Camilla T. N. Sørensen, lektor ved Forsvarsakademiet har han netop udarbejdet en analyse af, hvordan Finland, Norge og Island håndterer stormagternes ageren, som hurtigt kan blive et problem for de små arktiske stater. De har undersøgt om der er erfaringer hos de nordiske naboer, som Rigsfællesskabet kan lære af.

LÆS OGSÅ: Ekspert: USA bør ikke sende flere tropper til Grønland

Ud fra det kommer de med seks punkter, som bør overvejes, nu hvor kongerigets nye arktiske strategi skal udarbejdes.

I analysen peger de på et initiativ fra den finske præsident Sauli Niinistö, der ønsker et topmøde for de otte medlemmer af Arktisk Råd, som skal have klimaspørgsmålet, som det vigtigste punkt på dagsordenen. Men det skal omfatte en bred vifte at emner, og deriblandt også sikkerheds- og forsvarspolitik.

- I virkeligheden er der mange lighedspunkter mellem det finske initiativ og tidligere danske initiativer, og kongeriget Danmark har fortsat en interesse i at bevare Arktis, som en region, der er præget af fred og stabilitet selv når det bliver sværere, siger Mikkel Runge Olesen til Sermitsiaq.AG.

- Vi skal jo ikke være blinde for, at der er sket nogle ting i Arktis og Arktis er ikke den fredelige region, som den var før 2014. Der er flere udfordringer, der er mere stormagtsrivalisering. Men så meget desto mere kan sådanne initiativer være en god idé.

Sikkerheds- og forsvarspolitik er hidtil med velberådet hu blevet holdt udenfor Arktisk Råd for at man her kan fokusere på de områder, som man mere oplagt kan samarbejde om. Og der er fortsat ikke opbakning til, at disse emner direkte skal drøftes i rådet.

Miljø kan åbne for sikkerhedspolitik

Men overvejelserne fra finsk side er, at et topmøde med miljø på dagsordenen kan være en mulighed for også at drøfte sikkerhedspolitik. Mikkel Runge Olesen er enig i den vurdering.

- Miljø er et af de områder, hvor man potentielt har færre modstridende interesser end på så mange andre områder, siger han velvidende at den nuværende amerikanske regering er udpræget klimaskeptiske.

- Hvis vi ser på substansen, så er det klart, at klimaforandringer vil jo ramme alle de arktiske stater. Så med det udgangspunkt, kan man håbe, at det er nemmere at skabe grundlaget for nogle fælles interesser fremfor mere vanskellige spørgsmål som sikkerhedsspørgsmål. Men sikkerhedsspørgsmål kan så ligeledes blive del af sådan et topmøde.

Ilulissat-erklæringen som forbillede

Rigsfællesskabet har tidligere taget téten, da kildne spørgsmål om Arktis kom på dagsordenen. Da en russisk ubåd plantede et flag på havbunden på Nordpolen, gav det anstød til det initiativ, der endte med Ilulissat-erklæringen i 2008. På samme måde kan de små nordiske lande med et arktisk topmøde igen komme til at sætte dagsordenen, fremfor blot at reagere på stormagternes ageren.

- Det er ikke sikkert, at den bedste måde, at få sådan et initiativ frem nødvendigvis er et dansk initiativ. Det kan jo godt være, at det er lige så godt at støtte om et finsk initiativ. Det er mindre vigtigt, hvem der kommer med initiativet og mere vigtigt, at de små lande i Arktis kan arbejde sammen om at få et initiativ til at blive til noget, siger Mikkel Runge Olesen.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER